Viceskoleleder - Slagelse
Vil du være med til at præge fremtidens friskoleliv – med rødder i tradition og blik for udvikling?
Lille Egede Friskole er Sjællands ældste friskole, og vi bygger på et stærkt fællesskab, faglig nysgerrighed og troen på, at trivsel og læring går hånd i hånd. Hos os vægtes det gode børne- og ungeliv lige så højt som faglig fordybelse, og vi arbejder målrettet for at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever.
Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi styrker samarbejdet mellem lærere og pædagoger gennem systematisk co-teaching. Vores ambition er otte ugentlige co-teaching-lektioner i dansk og matematik fra 1.-8. klasse – et løft, vi er stolte af, og som vi glæder os til at bygge videre på.
Skolen rummer:
- 192 elever i 0.-9. klasse
- SFO med 90 børn fra 0.-5. klasse
- Børnehaven Ravnereden med 44 børn
Vi søger en viceskoleleder, der vil indgå i et tæt samarbejde med skolelederen, medarbejdere og bestyrelse – og samtidig tage aktiv del i undervisningen. Stillingen er på fuld tid (37 timer).
Vi leder efter dig, som:
- er læreruddannet og har solid erfaring fra skoleverdenen
- brænder for pædagogisk udvikling i samarbejde med kolleger
- kan håndtere administrative opgaver som vikardækning og arbejdstidsopgørelser
- har lyst til et tæt samarbejde med AKT-lærere, sprogstøttelærere, PPR, SSP m.fl. om alle elever, men især om elever med SPS-støtte og andre udfordrede elever
- vil være med til at værne om – og udvikle – vores Grundtvigske værdier
- arbejder struktureret, bevarer roen under pres og har stærke relationskompetencer
- er synlig i hverdagen og trives med at være tæt på børn, forældre og personale
- har lyst til at undervise i et eller flere fag
Vi tilbyder:
- en veldrevet friskole med stærke traditioner og et godt ry
- engagerede og dygtige medarbejdere, som vil samarbejde og sparre
- et ledelsesteam med højt til loftet og plads til fælles refleksion
- motiverede elever og en aktiv forældregruppe
- et læringsmiljø med både tradition og fornyelse
- mulighed for indflydelse, udvikling og balance i arbejdslivet
- en arbejdsplads med stærkt fællesskab og høj grad af ejerskab
- Ansøgningsfrist: torsdag den 23. oktober 2025
- Samtaler: uge 44
- Tiltrædelse: 1. december 2025
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med Frie Skolers Ledere. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere eller besøge os, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lars Jacobsen på 20 69 18 20 / lj@lilleegede.dk.
Læs mere om os på www.lilleegede.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.