[ref. e94859224] Teknologisk Institut - Ingeniør til udvikling af industrielle højtemperaturvarmepumper

apartmentTeknologisk Institut placeAarhus calendar_month 
Ingeniør til udvikling af industrielle højtemperaturvarmepumper Er du interesseret i grøn energiteknologi og vil du være med til at drive den industrielle dekarbonisering fremad? Som ingeniør hos os får du mulighed for at arbejde med banebrydende varmepumpeteknologi i MW-størrelsen, der erstatter fossile brændsler og reducerer CO2-udledning markant.
Vi søger en teknisk stærk kandidat med gode samarbejdsevner, der trives med at udvikle både teknologi og nye forretningsidéer. Spændende teknologiudvikling med reel impact Du bliver en central del af vores arbejde med at revolutionere industriens energiforsyning gennem højtemperaturvarmepumper.
Som ingeniør i Køle- og Varmepumpeteknik på Teknologisk Institut kommer du til at arbejde tæt sammen med især industrivirksomheder om at udvikle og integrere innovative varmepumpeløsninger, der kan levere procesvarme på høje temperaturer og dermed erstatte gas og andre fossile brændsler.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere: Teknologiudvikling af store industrielle varmepumper Kommercielle opgaver med integration af varmepumper hos industrikunder Koordinering og ledelse af forsknings- og udviklingsprojekter inden for højtemperatur varmepumpeteknologi Udvikle nye innovative projekter i samarbejde med virksomheder Modellering og simulering af energisystemer til optimering af løsninger Rådgivning og kundesamarbejde omkring dekarbonisering af procesvarme til industrien.

Du får frihed og fleksibilitet til at forme stillingen, og du får mulighed for at idégenerere til fremtidige opgaver og sætte dit eget aftryk på, hvordan fremtidens energiløsninger udvikles. I denne stilling kommer du til at arbejde med både udviklings- og forskningsprojekter og konkrete kundeopgaver.

Stillingen indebærer moderat rejseaktivitet, primært i forbindelse med kundemøder i Danmark og internationale konferencer, svarende til 10-20 rejsedage om året. Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbydes du et struktureret onboarding-forløb, hvor du får en mentor og inviteres til at deltage i aktiviteter, der klæder dig på til rollen, giver dig indblik i Teknologisk Institut som virksomhed og arbejdsplads samt mulighed for at netværke med andre nye kolleger.

Derudover tilbyder vi frokostordning fra Meyers, sundhedsforsikring og adgang til motionscenter samt et aktivt og socialt miljø med bl.a. kunstforening og personaleforening. Din baggrund og kompetencer Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad inden for termisk energiteknik eller lignende teknisk område med fokus på energisystemer.
Du behersker termodynamik, varmepumpeteknologi og modellering af energisystemer, og du taler flydende engelsk. Du har relevant erhvervserfaring fra industrien, rådgivningsbranchen eller fra en teknologiudvikler, hvor du har arbejdet med udviklingsprojekter eller energirådgivning Du trives med samarbejde og det sociale aspekt af arbejdet.
Du er komfortabel med at række ud til kunder og samarbejdspartnere, og har du et "sælger-gen", du gerne vil dyrke, så er det bestemt en fordel. Vi har brug for dig, der både er fagligt stærk og har mod på at snakke med kunder om opgaver og muligheder.
Du går analytisk til værks med dine opgaver og skaber naturligt struktur og orden i dit arbejde. Du prioriterer at levere det, du lover, uanset opgavens størrelse, og dine kollegaer kan altid regne med dig som en stabil og pålidelig medspiller.
Køle- og Varmepumpeteknik – Vi arbejder for at mindske klimapåvirkning Du bliver en del af Teknologisk Instituts center Køle- og Varmepumpeteknik, som består af 45 dygtige og erfarne kolleger. Vi har afdelinger i både Aarhus og Taastrup, og vi arbejder tæt sammen.
Vores arbejde er centreret omkring avanceret teknologiudvikling, hvor vi anvender den nyeste forskning og designprincipper til at forbedre varmepumpers ydeevne. Vi er stolte af at have et af Nordeuropas førende laboratorier, hvor vi tester alt fra små varmepumper til mindre boliger til store varmepumpeanlæg til industriel anvendelse.
Er du nysgerrig på at lære os bedre at kende? Du kan kontakte centerchef Claus Schøn Poulsen på tlf. 72 20 25 14, hvis du har nogle spørgsmål. Fra den 4. august 2025 kan du også kontakte sektionsleder Jonas Lundsted Poulsen på tlf. 72 20 13 78. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18.
august 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde. Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere.
Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet. Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid.

Apply Application due18-08-2025 WorkplaceAarhus Homepagehttp://www.teknologisk.dk More vacant positions Follow us Share/Print Contact E-mail E-mail E-mail E-mail

placeAarhus
Projektleder til Tømrer Erhvervsafdelingen søges i Århus med opstart hurtigst muligt. Er du uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør samt tømrer? Har du erfaring med både fag og hovedentrepriser? Så er det måske dig, vi søger...
apartmentIndkøb & Medicoteknik, Region MidtjyllandplaceAarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Ingeniør/Medicoteknisk rådgiver med speciale inden for implementering...
apartmentIndkøb & Medicoteknik, Region MidtjyllandplaceAarhus
Du har nu mulighed for at komme til at gøre en betydningsfuld indsats for hospitalerne i Region Midtjylland. Dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: