Sygeplejerske søges til udredningsafsnit 2421 i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland

apartmentRegion Hovedstaden placeHillerød calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske søges til udredningsafsnit 2421 i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland Er du sygeplejerske og motiveres du af at give unge voksne psykiatriske patienter et positivt indlæggelses- og udredningsforløb, så er det dig, vi søger!
Siger målgruppen af unge voksne, samarbejde og respektfuld dialog med imødekommende patienter og lavt konfliktniveau dig noget? Og vil du være med til at hjælpe vores patienter godt på vej videre efter de har fået en stillet en diagnose? Så er det nu, du har mulighed for at søge vores eneste ledige stilling på åbent døgnafsnit 2421 i Hillerød.
Velkommen inden for hos os På afsnit 2421 tilbyder vi udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne overvejende med tilstande inden for det affektive eller skizofrene spektrum. Vores patienter kan være mellem 18 og 35 år, de fleste er dog typisk mellem 18 og 25 år.
Det er ofte patienter med første eller få kontakter til psykiatrien, eller unge mennesker der går i ambulant forløb i OPUS. Andre af vores patienter har haft forløb i B&U regi tidligere. Vores patienter er som hovedregel frivilligt indlagt, med motivation for og ønske om indlæggelse.
Vi lægger vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et medansvar for deltagelse i behandlingsprogrammet, herunder er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger individuelt og i grupper. Vi arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme og vi har tæt samarbejde med centrets Opus-afsnit.
Hvem skal du arbejde sammen med? Vi er en sammensat personalegruppe med mange års erfaring fra det psykiatriske speciale. Vi har flere kollegaer med erfaring fra somatikken, den sociale virksomhed og børne- og ungdomspsykiatrien. Tværfagligt er vi repræsenteret ved ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og recoverymentor.
Samlet dækker vores kompetencer et bredt område, hvilket vi i hverdagen nyder godt af. Vores årlige udviklingsdag bliver brugt på fagligt input til inspiration i vores hverdag. Vi arbejder løbende og målrettet med forandringer, der højner kvaliteten af vores arbejde og er afstemt patienternes behov.
Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver Du skal varetage funktionen som kontaktperson for flere patienter og være med til at sikre, at patienten oplever en koordineret indsats samt tryghed, kvalitet og kontinuitet under indlæggelsen. Du skal have opmærksomhed på pårørendearbejde og inddragelse af pårørende gennem hele indlæggelsesforløbet efter patientens ønsker og behov.

Du arbejder herudover med: Observation af patientens psykiske og somatiske tilstand og løbende vurdering af virkning/bivirkning ved medicinsk behandling Støttende daglige samtaler Iværksætte og justere sygeplejefaglige interventioner, aktiviteter, KAT indsatser, miljøterapi og pædagogiske indsatser og dokumentation heraf Opfølgning på sociale problemstillinger i samarbejde med afsnittets socialrådgiver, overlæge og øvrige relevante samarbejdspartnere Mulighed for klinisk vejlederfunktion eller assisterende leder på sigt, hvis dine ønsker går i den retning Herudover lægger vi vægt på, at du Har erfaring med at facilitere undervisning i grupper, fx psykoedukation, SFT Eller ønsker at udvikle kompetencer indenfor ovenstående Har blik for og ønsker at understøtte patienternes egne ressourcer i forløbet Hjælper patienterne med at få italesat håb, mål og drømme og støtte til at komme derhen Hvorfor skal du søge job hos os?

Vi glæder os til at få dig med i teamet, hvor du bliver del af en fagligt engageret og erfaren personalegruppe. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde og der er tid til relationsarbejde. Du vil opleve, at vi har et godt arbejdsmiljø og at der er en god atmosfære.
Du får et job med udfordringer og muligheder, og vi sørger selvfølgelig for at klæde dig godt på til jobbet. Derfor tilpasser vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring, ligesom du får tilknyttet en mentor.

Derudover tilbyder vi alle vores medarbejdere faglig udvikling i form af: Løbende tilbud om psykofysisk træning og anden undervisning for personale og patienter Kurser, temadage og uddannelse som fx Specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje og uddannelse i kognitiv adfærdsterapi Ugentligt supervision i afsnittet og udviklingsdage for hele afsnittet Løn og ansættelsesvilkår Vi ønsker, at du starter den 1.juli.2026 Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/ugentligt. Weekendvagter hver 2.eller 3. weekend. Vil du vide mere? Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ulla Dremstrup på telefon 24 63 48 43 eller komme forbi vores afsnit til en uforpligtende snak og få svar på spørgsmål eller bare få en fornemmelse af, hvem vi er.
Har vi vakt din interesse? Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden senest fredag den 1. maj 2026 Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler til og med uge 20. Vi glæder os til at læse din ansøgning! Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien".
Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Nordsjællands Hospital Arbejdstid Fuld tid Jobnummer 267919 Ansøgningsfrist 01-05-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Ulla Dremstrup Laursen [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet.
Om at redde liv og forbedre liv. På Nordsjællands Hospital træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi gør hinanden bedre. Vi tager altid udgangspunkt i patienternes behov – og står klar med behandling og ekspertise døgnet rundt.
Fakta Hospitalet er den største arbejdsplads i Nordsjælland med godt 4000 ansatte Hvert år tager vi imod 120.000 borgere i akutmodtagelse og akutklinikker Hospitalet har 75.000 indlæggelsesforløb og 360.000 ambulante forløb hvert år Vi leverer 12 mio.

blodprøvesvar om året Hospitalets budget er på 2,3 milliarder kroner

apartmentRegion HovedstadenplaceHillerød
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Social- og sundhedsassistent til intensivt voksenpsykiatrisk afsnit 2320 i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland Har du overvejet ansættelse...
apartmentRegion HovedstadenplaceFrederikssund, 17 km fra Hillerød
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Klinisk psykolog til ambulant FACT-team, Psykiatrisk Center Nordsjælland Brænder du for psykiatri og er du ambitiøs og engageret? Så...
apartmentRegion HovedstadenplaceHelsingør, 23 km fra Hillerød
og uddannelsesbevis via linket senest d. 7. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler d. 12. maj 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Om Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital, har omkring...