Bliv en vigtig voksen i de yngste børns hverdag – pædagogmedhjælper søges til Kløverhulens vuggestue - 37 timer - fra 1.5.26 ...
Har du lyst til at bidrage til trygge rammer og udviklende læringsmiljøer for de yngste børn? Så er det måske dig, vi søger som pædagogmedhjælper i Kløverhulens vuggestue.
Om Kløverhulen
Kløverhulens vuggestue er normeret til 30 børn fordelt på to stuer: Ulve- og Bjørnestuen. Du vil få din daglige gang på Bjørnestuen sammen med to pædagoger og en medhjælper.
Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer med fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn. Hverdagen er ofte organiseret i mindre børnegrupper med tydelig voksenpositionering, hvilket bidrager til ro, nærvær og overblik.
I vores pædagogiske praksis lægger vi vægt på:
- stærke og trygge relationer mellem børn og voksne
- anerkendende kommunikation og et bevidst hen-mod-sprog
- at guide børn i handlemuligheder frem for begrænsninger
- at tilpasse rammerne omkring barnet for at understøtte trivsel og udvikling
Vi arbejder ud fra en grundlæggende forståelse af, at børn gør det bedste, de kan – og at det er de voksnes ansvar at skabe de rette betingelser for børnens deltagelse og trivsel.
Din profil
Vi søger en pædagogmedhjælper, der:
- ønsker at være en nærværende og betydningsfuld voksen i børns hverdag
- har interesse for pædagogisk arbejde og udviser omsorg, engagement og stabilitet
- er nysgerrig på børns perspektiver og aktivt deltager i leg og aktiviteter
- kan igangsætte og facilitere aktiviteter for mindre børnegrupper
- bidrager til udvikling af gode læringsmiljøer
- trives i et tæt samarbejde med kolleger og bidrager med fleksibilitet og positiv tilgang
- ser forældresamarbejdet som en central del af opgaven
- kan bevare overblik og tage ansvar i en omskiftelig hverdag
- kan tage ledelse i børnegruppen i daglige rutiner, fx ved måltider
- er åben for feedback, stiller spørgsmål og ønsker faglig udvikling
Vi forventer, at du kan indgå i stillingen i minimum ét år.
Om stillingen
Stillingen indeholder både pædagogiske opgaver i samvær med børnene og praktiske opgaver i hverdagen. Det forventes, at du møder stabilt og deltager aktivt i møder og fælles udvikling af praksis.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- et arbejdsmiljø med høj faglighed og plads til nye idéer
- mulighed for at bidrage til og udvikle pædagogisk praksis
- en hverdag med fokus på stærke læringsfællesskaber
- et tæt samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave
- engagerede kolleger og et stærkt socialt fællesskab
I 2026 arbejder vi desuden med indsatsen Dagtilbud for alle, som du vil blive en aktiv del af – en praksisnær udviklingsproces med fokus på kvalitet i dagtilbud.
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid (OBS alle pædagogiske stillinger på dagtilbudsområdet skal slås op som fuldtidsstillinger (slettes inden publicering)
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Annemarie Jørgensen - amjo@aarhus.dk - 51576696.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 28-04-2026 12:00
Vi forventer, at afholde samtaler 29.4.26
Om os
Kløverhulen består af en vuggestue og en børnehave der holder til i to forskellige huse men forbundet af en glasgang. Vi holder pauser og afdelingsmøder sammen, og har også husmøder en halv time hver 14. dag i arbejdstiden. Vi åbner og lukker sammen og hjælper også hinanden på tværs af de to huse ved behov.Herud over er vi omgivet af de skønneste legepladser hele vejen rundt om vores to huse, og i lokalområdet er vi beriget med skønne grønne arealer og forskelligartede legepladser, som vi besøger med jævne mellemrum på gå ben.
Vi er en del af Holme Rundhøj Dagtilbud
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!