Forebyggende socialrådgiver og familiebehandler til Familiehuset
Familiehuset i Skanderborg søger en medarbejder til en todelt stilling som Forebyggende socialrådgiver og Familiebehandler. Stillingen er fast med opstart den 11. august 2025 på 37 timer. Timerne er ligeligt fordelt på de to funktioner.
Vi søger som udgangspunkt en kollega med grunduddannelse som socialrådgiver, og med relevant erfaring og efteruddannelse inden for familiebehandling i forhold til børn og unge med særlige behov.
Om FamiliehusetFamiliehuset i Skanderborg Kommune består af vores Familiebehandling og vores Forebyggelsesgruppe.
Forebyggelsesgruppen består af to erfarne, forebyggende fuldtidsrådgivere, samt en kollega med en todelt stilling, som har valgt at gå på pension. Forebyggelsesgruppen er ansat til at bidrage fagligt i det tidlige forebyggende tværfaglige samarbejde om forebyggelse af mistrivsel hos sårbare børn og unge.
Vi anvender metoden Signs Of Safety i samarbejdsmøder på skoler og daginstitutioner.
Dine arbejdsopgaverForebyggelsesgruppen tilbyder i tæt samspil med dagtilbud og skoler følgende kerneopgaver
- Kortere rådgivningsforløb til barnet, den unge og forældre
- Konsultativ deltagelse i tværfaglige møder
- Deltagelse i møder mellem dagtilbud/skole og hjem undervejs i rådgivningsforløb
- Formidling af kontakt til relevante samarbejdspartnere og rådgivningstilbud
Familiehusets personale består af 15 ansatte, med en bred socialfaglig grunduddannelse såsom pædagog, socialrådgiver eller psykolog. Alle med erfaring fra børn og familieområdet, herunder terapeutisk efteruddannelse og specialviden, som tilsammen giver en bred vifte af tilbud til familierne.
Dine arbejdsopgaver som familiebehandler vil bl.a. omfatte- Samtaler og terapeutiske forløb med børn og forældre, herunder konfliktramte familier
- Vejledning og praktisk pædagogisk støtte til børn og forældre
- Støttet samvær til anbragte børn
- Akutte opgaver i familier, hvor der er bekymring for vold, herunder at lave sikkerhedsplaner og krisehåndtering til børn og forældre
Indsatserne vil foregå enten hjemme hos familierne eller i Familiehusets lokaler.
Vi tilbyder- Et job med en veldefineret opgavebeskrivelse
- Et job der lægger stor vægt på teoribaseret praksis
- En erfaren personalegruppe, hvor faglig sparring og supervision indgår som en naturlig del af arbejdstiden
- Et spændende job med alsidige opgaver
- Engagerede og kompetente kollegaer
- En god og omsorgsfuld samarbejdskultur
- Et internt samarbejde præget af respekt, anerkendelse og humor
- Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
- relevant erfaring som socialrådgiver, gerne fra myndighed på børn- og ungeområdet, efteruddannelse og erfaring inden for familiebehandling vil foretrækkes
- gode kommunikative- og samarbejdskompetencer
- metodebevidsthed
- gode skriftlige evner til at udarbejde statusrapporter
- evner til at vise empati, nærvær og engagement
- evner til at arbejde professionelt i et felt, som fordrer personlig involvering
- kompetencer til at rumme forældrenes fortvivlelse, usikkerhed og angst.
Vi er optaget af at inddrage borgerne for at fremme samarbejdet om de gode løsninger. Vi er optaget af at samarbejde med dagtilbud, skole, fritidsliv og andre aktører for at supplere de eksisterende indsatser og understøtte, at børn og unge oplever at være en del af meningsfulde fællesskaber.
Løn- og ansættelsesforholdStillingen er en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 11. august 2025.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mereHar du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Leder af Familiehuset Ann Petry Mortensen på telefon 20 51 59 50.
Træffetider: den 9. maj kl. 09.00-09.45, den 27. maj kl. 14.00-15.00, den 03. juni kl. 14.00-5.00.
Søg stillingen
Ansøgningsfristen for din motiverede ansøgning, uddannelsesbevis, cv og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest den 9. juni 2025.Ansættelsessamtaler afholdes den 18. juni 2025.
Indkaldelse pr. telefon den 13. juni kl. 10.00-11.00.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet.Velkommen til naturligt overskud.