Leder til regnskab og administration i Skagen – hvor natur og nøgletal mødes

apartmentSkagen Strand Feriecenter placeSkagen calendar_month 

Vil du stå i spidsen for økonomien i en organisation med højt tempo og korte beslutningsveje? Er du klar til at tage ansvar for regnskaber, løn og budgetter i en hverdag fyldt med energi og udvikling?

På Skagen Strand får du mulighed for at kombinere faglighed med en arbejdsplads omgivet af natur og liv.

Faglighed, fællesskab og naturoplevelser – en hverdag hos Skagen Strand

Skagen Strand Feriecenter er en grøn oase beliggende i Hulsig, syd for Skagen midt i den smukkeste natur – og med togstation lige uden for døren. Vi har 142 lyse og rummelige feriehuse samt restaurant og konferencefaciliteter, i gåafstand til skønne Hulsig Strand og togstation kun få meter fra vores hoveddør.

Vi er en lille organisation med fælles retning og godt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har god energi og masser af humor, og vi sætter en ære i at dele viden og hjælpe hinanden i en travl hverdag. Og så er vi stolte af vores grønne profil, vores gæster – og hinanden.

Du holder styr på tallene og sikrer en effektiv drift

Som vores nye regnskabs- og administrationsleder bliver du en del af vores ledelsesteam og får ansvaret for vores daglige økonomistyring. Din nøglerolle bliver at sikre, at driften kører stabilt og effektivt.

Du arbejder tæt sammen med både ledelse og kolleger på tværs af organisationen, når du:

  • styrer debitor- og kreditorbogholderi samt håndterer løn for medarbejdere (i Visma)
  • udarbejder budgetter, kvartalsregnskaber og årsafslutninger til ledelse og ejere
  • er ansvarlig for daglig bogføring og administration i ERP-systemet Microsoft 365 BC og Digiflow
  • udarbejder ledelsesrapportering og sikrer, at deadlines overholdes
  • bidrager aktivt til optimering af interne processer og udvikling af arbejdsgange

Du er stærk i både regnskab og struktur

Du er kendt som en, der har ”orden i penalhuset”, samtidig med at du er åben over for udvikling – og er klar på selv at bidrage til den. Og så bidrager dit gode humør og samarbejdsevner til vores allerede meget positive arbejdsmiljø – hvor vi sætter respekt for andre højt på agendaen.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • har en regnskabsfaglig uddannelse og solid erfaring med bogholderi, løn og budgetopfølgning
  • behersker Microsoft Office-pakken, især Excel og Word, på højt niveau
  • har erfaring med lønsystemet Visma og ERP-systemet Microsoft 365 BC (ikke et krav, men en fordel)
  • er vant til at overholde deadlines og sikre høj kvalitet i dit arbejde
  • har en analytisk tilgang og lyst til at optimere interne processer

Er du klar til fagligt fællesskab på toppen af Danmark?

Send dit CV og ansøgning til Centerdirektør Gitte Vanggaard på mail til: gv@skagenstrand.dk

Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rigtige kandidat – så søg gerne allerede i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Centerdirektør Gitte Vanggaard på tlf. 2041 0901 eller mail: gv@skagenstrand.dk

electric_boltStraks start

Er du vores nye kontorassistent?

apartmentHz Acoustic ApSplaceFrederikshavn, 31 km fra Skagen
Da opgaverne vokser i takt med vores vækst, søger vi en erfaren kontorassistent med erfaring i regnskab og bogholderi til en stilling på 20 timer om ugen. Dine primære arbejdsopgaver vil være:  •  Sortering af daglige mails  •  Administration...
apartmentKLAPjobplaceFrederikshavn, 31 km fra Skagen
designet og tilpasset til mennesker med kognitive handicap. Andre ansøgere som ikke er i målgruppen, vil derfor ikke kunne forvente svar på deres henvendelser. Arbejdsopgaverne kan være:  •  Hjælpe med at passe butikken  •  Administrative opgaver  •  Hjælpe ved...
apartmentJUL. NIELSEN ENTREPRISE A/SplaceFrederikshavn, 31 km fra Skagen
af kunder og medarbejdere  •  Telefonpasning  •  Udarbejdelse af tilbud på baggrund af informationer fra indehaver  •  Fakturering Kvalifikationer:  •  Erfaring med kontorarbejde og administrative opgaver  •  Gode kommunikationsevner, både mundtligt...