Projektleder til stort tværgående projekt om voldsforebyggelse

apartmentHjørring Kommune placeHjørring calendar_month 

Stillingsbetegnelse:Projektleder til stort tværgående projekt om voldsforebyggelseAnsøgningsfrist:11. februar 2026Ansættelsessted:Hjørring Kommune Springvandspladsen 59800 HjørringJobtype:Konsulent og rådgivningTiltrædelse:1. april 2026Ugentlig arbejdstid:37 timerDel:FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv Send ansøgning Projektleder til stort tværgående projekt om voldsforebyggelse Hvis du drømmer om at stå i spidsen for et stort tværgående projekt, så er det måske netop dig vi søger?Hjørring Kommune gennemfører i 2026-2027 et tværgående projekt omhandlende forebyggelse af vold og trusler.

Projektet involverer over 3000 ansatte med borgerkontakt og alle kommunens niveauer – fra arbejdspladserne til Hovedudvalget. Projektets formål er at forebygge hændelser, hvor ansatte udsættes for vold eller trusler om vold. Dette bl.a. gennem systematisk kompetenceudvikling. Projektet er eksternt finansieret af midler fra Beskæftigelsesministeriets pulje til at forbedre arbejdsmiljøet på regionale og kommunale arbejdspladser.Hjørring Kommune søger i den forbindelse en erfaren projektleder til at gennemføre projektet fra start til slut.

Der er tale om en midlertidig stilling, som løber frem til den 31. december 2027.Du bliver en del af stabsafdelingen HR – Arbejdsmiljø & MED, men vil naturligt arbejde tæt sammen med gode kollegaer i forvaltningerne. Det vil du, da den praksisnære involvering og implementering er afgørende for, at vi lykkes med at forebygge hændelser, hvor ansatte udsættes for vold eller trusler.I HR – Arbejdsmiljø & MED løser vi en bred vifte af opgaver indenfor organisationsudvikling, ledelse, arbejdsmiljø og samarbejde.

Vi er en afdeling med en stærk samarbejdskultur. Vi griner sammen, sparrer på kryds og tværs, og understøtter hinandens opgaver – også når vi har travlt.Dine opgaver som projektleder:Som projektleder bliver din opgave at gennemføre projektet fra start til slut, herunder at sikre fremdrift gennem løbende evaluering og tilpasning.
Det er afgørende, at du formår at samarbejde med forvaltningerne og at du forstår at bruge MEDorganisationen aktivt. Dine opgaver vil bl.a. bestå af: At have det fulde overblik over projektet, herunder interne og eksterne samarbejdspartneres leverancer At sikre koordinering af udviklingen af digitale undervisningsmoduler tilpasset forskellige jobtyper.
Undervisningsmodulerne udvikles og produceres af en ekstern leverandør – men i tæt samarbejde med forvaltningerne samt Hjørring Kommunes arbejdsmiljøkonsulenter At understøtte implementeringen af læring ifm. at ansatte gennemfører digitale undervisningsmoduler.

Dette skal ske i tæt samarbejde med MEDstrukturen og de enkelte arbejdspladser At koordinere uddannelsen af 45 medarbejdere, som skal kompetenceudvikles til at understøtte den lokale og praksisnære forebyggelse af vold og trusler på arbejdspladserne – samt understøtte implementeringen heraf på arbejdspladsniveau At gennemføre løbende evaluering – med henblik på eventuel tilpasning af projektets delindsatser At gennemføre en slutevaluering ved projektets afslutning At understøtte den organisatoriske opbakning gennem tilpasset kommunikation og involvering At forestå den løbende dokumentation og tidsregistrering af projektets aktiviteter i forhold til at kunne sikre korrekt afrapportering til Beskæftigelsesministeriet.

Hvem er du? Du har erfaring med at lede tværgående projekter, og ser løbende evaluering og tilpasning som et naturligt redskab til at skabe fremdrift Det er en stor fordel, hvis du har en arbejdsmiljøfaglig viden og/eller erfaring fra de borgernære driftsområder på Sundhed-, Ældre- og Handicapområdet Du motiveres i høj grad af at lede et projekt igennem alle dets faser, og tager naturligt det initiativ og ejerskab der skal til, for at lede projektet i mål Du rækker naturligt ud til andre med henblik på at etablere samarbejde, hvis du kan se at det gavner opgaveløsningen Vi tilbyder: Du bliver en del af en vigtig og efterspurgt indsats Et meningsfuldt job, hvor du kommer til at gøre en reel forskel for ledere og medarbejdere En god opstart med grundig introduktion til kommunen, projektet og opgaverne Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en stærk samarbejdskultur Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det Gode muligheder for offentlig transport med banegården i gåafstand fra Rådhuset En god kantine, der tilbyder sund mad og grønne alternativer AnsættelsesudvalgI ansættelsesudvalget kan du forvente at møde: Lise Løth Gregersen, afdelingsleder HR – Arbejdsmiljø & MEDHeidi Lynge Løvschall, afdelingsleder SÆH-udviklingDorte Woldbye, udviklingskonsulent Løn & PersonaleAnne Marie Møller Krogh, arbejdsmiljøkonsulent HR – Arbejdsmiljø & MEDAnne Mette Drustrup, udviklingskonsulent SÆH-udvikling Ved spørgsmål Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lise Løth Gregersen tlf.

41223208. Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.Ansøgningsfrist: 11. februarSamtale: 25. februar efter kl. 12.00Ansættelse: 1. april 2026Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem.

Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Hjemmeside | Facebook | LinkedIn

check_circleNyt tilbud

Projektleder

apartmentRandstadplaceHjørring
Er du en struktureret projektleder med teknisk indsigt? Kan du bygge bro mellem komplekse kundekrav og effektiv produktion? Og vil du stå i spidsen for NPI-processer i en virksomhed, der leverer kritisk elektronik til forsvar og rumfart?Hos NECAS A...
apartmentHRTALENTplaceNørresundby, 45 km fra Hjørring
Har du kompetencerne til at lede tekniske projekter inden for fremtidens energisystemer - og har du lyst til at blive en del af en grøn virksomhed i vækst? Så har Inopower en spændende mulighed for dig, hvor du vil arbejde med projektledelse...
placeHjørring
I Etablissement- og Terrænkommandoen står vi over for en række udviklingsopgaver herunder energioptimering. For at styrke denne indsats etablerer vi nu et dedikeret Team og har brug for dygtige projektledere. Vi søger projektledere, der kan tage...