Tre tværgående faglige koordinatorer til Din Sociale Indgang Børn – Brønshøj-Husum-Vanløse (DSI-BHV)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger tre tværgående faglige koordinatorer til DSI Brønshøj-Husum-Vanløse, der vil være med til at styrke kvaliteten, skabe faglig retning og understøtte vores medarbejdere i en hverdag med mangeartede og komplekse opgaver.

De tre tværgående koordinatorroller er
  • HKY-koordinator (tabt arbejdsfortjeneste, kompensationsydelse og aflastning/afløsning)
  • skolekoordinator (BEKU-området – BEKU står for beslutnings- og koordinationsudvalg imellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen
  • børne- og ungeudvalgskoordinator + klagesager + UKN-sager

Fælles for dem alle er, at du får en vigtig rolle i den faglige understøttelse af området – uden personaleansvar, men med et stærkt fokus på drift, faglig sparring, koordinering og kvalitet. Du skal understøtte børne- og ungerådgiverne i distrikterne (Brønshøj- Husum-Vanløse) i de tre ovennævnte myndighedsopgaver.

Om DSI Børn Brønshøj-Husum-Vanløse

DSI Brønshøj-Husum-Vanløse er én af kommunens fem enheder på børneområdet.

Vi består af seks afdelinger som er
  • Styrket Modtagelse
  • Distrikt Brønshøj og HKY-teamet
  • Distrikt Husum
  • Distrikt Vanløse, DKS og 16+ teamet
  • Familiehus gruppe 1
  • Familiehus gruppe 2

Vi er omkring 180 medarbejdere og har en kultur, hvor faglighed, samarbejde og børn og unges perspektiv står centralt. Vores mål er at skabe tydelig retning, sikre kvalitet og være tæt på de børn, unge og familier som vi samarbejder med.

Din rolle som faglig koordinator

Som faglig koordinator bliver du et bindeled mellem ledelsesteamet og medarbejderne. Du skal understøtte den faglige kvalitet, sikre sammenhæng i opgaveløsningen og bidrage til et ensartet og højt fagligt niveau på tværs af enheden.

Du får ikke personaleansvar, men du får faglig ledelse, hvor du
  • understøtter medarbejdere i svære faglige vurderinger og prioriteringer
  • sikrer kvalitet, retssikkerhed og ensartethed i sagsbehandling
  • introducerer nye medarbejdere til arbejdsgange og faglige standarder
  • koordinerer en fælles praksis på tværs af distrikt/afdelinger
  • driver udvalgte udviklingsopgaver og tværfaglige indsatser
  • bistår ledelsen med overblik, faglige problemstillinger og implementering
  • er tilgængelig sparringspartner for rådgiverne ved komplekse forløb
  • gerne deltager sammen med rådgiverne i de komplekse forløb

Du bliver en del af et afdelingsleder, teamleder og koordinator fællesskab med fokus på faglig udvikling og driftssikkerhed. Samtidig forventes det, at du har et skarpt blik for kvalitet og kan omsætte faglige principper til daglig praksis.

Om de tre stillinger

HKY-koordinator

Har ansvar for at understøtte kvalitet og ensartethed i HKY-opgaver samt fungerer som faglig sparringspartner i komplekse vurderinger og sagsforløb. Du skal være med til at implementere ny lovgivning for kompensationsydelse. Du skal være med til at skabe en god kultur og makkerskabsmodel imellem den sociale indsatsrådgiver og HKY-rådgiveren internt i huset.

Skolekoordinator

Har det faglige overblik over sager og samarbejdsfora i distriktets skoler, understøtter tværfaglige møder og sikrer sammenhæng i samarbejdet mellem skole, DSI og øvrige aktører. Du samarbejder med rådgiveren, skolen og de pågældende leverandører af ydelser målrettet børn, som mistrives i skolen af den ene eller anden årsag.

Du har en stor samarbejdsflade med vores distriktsskoler og med PPR og fagkonsulent fra vores søsterforvaltning BUF.

Børne- og ungeudvalgskoordinator + klagesager + UKN-sager

Har ansvar for faglig støtte til vores børne- og ungerådgivere i sager, som skal forelægges for vores børne- og ungeudvalg. Du skal være med til at sikre kvalitet i oplæggene og gå sammen med rådgiverne ind i udvalget. Du skal være tovholder for at få udviklet et overblik, struktur i arbejdet med klagesager på tværs af de tre distrikter – herunder klagerne på HKY-området i tæt samarbejde med HKY-koordinatoren.

Du skal ligeledes være med til at sikre kvalitet og overblik over UKN-sagerne i tæt samarbejde med teamlederne og vores kriminalitetsmedarbejder.

Vi søger dig, som
  • har en socialfaglig uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
  • har solid erfaring fra børne- og ungeområdet
  • har solid erfaring med børnehandicapområdet
  • er fagligt stærk og tryg ved selvstændige vurderinger
  • har analytisk blik og er god til at strukturere komplekse problemstillinger
  • kan samarbejde på tværs og skabe tillid i relationer
  • kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt
  • er nysgerrig, undersøgende og optaget af faglig kvalitet
  • trives i rollen som sparringspartner og tovholder
  • gerne har en stor viden inden for et eller flere af ovenstående discipliner i myndighedsarbejdet

Tidligere koordinatorrolle er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
  • en central rolle i den faglige udvikling af DSI Brønshøj-Husum-Vanløse
  • faglig ledelse uden personaleansvar
  • et stærkt ledelses- og koordinatorfællesskab – både i eget distrikt og i den store gruppe
  • en enhed i udvikling – hvor der er plads til faglige ambitioner
  • mulighed for at påvirke arbejdsgange, kvalitet og retning
  • en arbejdsplads, hvor borgerinddragelse, faglig sparring, metodeudvikling og retssikkerhed vægtes højt
  • en enhed, hvor kollegaskabet, samarbejde, humor og trivsel lever og vægtes højt
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer som et led i rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse pr. 1. april 2026 eller snarest muligt efter aftale.

Mere information
Vil du vide mere om stilingen som
  • HKY-koordinator kan du kontakte afdelingsleder Nanna Lund på 23 74 28 91 (afdelingsleder for distrikt Brønshøj og HKY-teamet)
  • skolekoordinator kan du kontakte afdelingsleder Randi Ravnsø på 27 21 20 06 (afdelingsleder for distrikt Husum)
  • børne- og ungeudvalgskoordinator + klagesager + UKN-sager kan du kontakte afdelingsleder Heidi L. Adragna på 30 60 36 45 (konstitueret afdelingsleder for distrikt Vanløse og for DKS)

Du skal tydeligt skrive, hvilken tværgående koordinatorstilling som du ønsker at komme i betragtning til i din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 29. januar 2026

Alle tre samtaleforløb afholdes i februar måned 2026 og der kan indgå case.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
med funktionsnedsættelser? På Fredskovvej søger vi en faglig koordinator, der vil være med til at styrke retningen for det pædagogiske arbejde og bidrage til et hus i udvikling.  •  Som faglig koordinator på Fredskovvej oplever jeg en alsidig hverdag, hvor jeg både er tæt...
apartmentHørsholm KommuneplaceHørsholm, 26 km fra København
på tlf.nr. 2512 4621 eller faglig koordinator Heidi Kristensen på tlf.nr. 2720 2283, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Du kan læse mere...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
som er visiteret til fleksjob. Teamet består af 10 medarbejdere samt en faglig koordinator og indgår i afdelingen Stab og Særlige Ydelser, der udover en række specialiserede sagsbehandlingsopgaver har ansvaret for diverse tværgående opgaver i Ydelsesservice...