HR- og driftskoordinator til vækstvirksomhed

apartmentNordic Medicare A/S placeHørsholm calendar_month 

Vil du have en central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du bliver bindeled mellem lægeklinikkerne og hovedkontoret – og hvor du både arbejder med rekruttering, HR, drift og praktisk koordinering? Så har vi en spændende mulighed hos Nordic Medicare.

Om Nordic Medicare

Nordic Medicare er en førende aktør inden for vikar- og rekrutteringsløsninger samt drift af lægeklinikker. Vi sikrer, at sundhedsvæsenet altid har den rette bemanding.

Hos os får du et professionelt miljø, hvor vi arbejder målrettet på at skabe værdi for både for vores ansatte og patienterne – og hvor du får de bedste rammer for at lykkes.

Din rolle

Du bliver en nøgleperson i den daglige drift og HR-indsats i en nyoprettet stilling som HR- og driftskoordinator og får en bred kontaktflade til lægeklinikkerne, praksismanagere, ledelsen og kolleger på hovedkontoret. Hverdagen er varieret, og du får stor indflydelse på at skabe struktur, gode processer og høj service på tværs af lægeklinikkerne.

Dine primære opgaver
  • Medvirke til rekruttering af konsultationssygeplejerskere, bioanalytikere, social- og sundhedsassister mv. Dette indbefatter håndtering af ansøgere, interviews, referencer, kontrakter mv.
  • Onboarding/offboarding af medarbejdere, inkl. oprettelse af relevante adgange og systemer
  • Planlægnings- og personaleadministration i vagt-/planlægningssystem (fx godkendelser, ændringer og opfølgning)
  • Trivsel, arbejdsmiljø og compliance, herunder koordinering af APV og støtte til interne målinger/tiltag
  • Daglig support til klinikkerne (telefon/mail) og generel administrativ koordinering
  • Koordinering med leverandører og drift (bestillinger, tilbud, serviceaftaler og praktiske driftsopgaver)
  • Støtte ved opstart af nye klinikker – sikre fremdrift, koordinering og at tingene bliver fulgt til dørs
  • Daglig support til kolleger via telefon, mail og TeamViewer i relation til systemrelaterede spørgsmål.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra HR, rekruttering, kontor-/driftsadministration eller lignende (gerne i en travl hverdag)
  • Er struktureret og trives med mange parallelle opgaver og mange kontaktflader
  • Kommunikerer professionelt og serviceminded – både skriftligt og mundtligt
  • Har god systemforståelse og kan arbejde sikkert i flere IT-systemer
  • Er selvkørende, løsningsorienteret og har blik for detaljen
Vi tilbyder
  • En hverdag i et professionelt, uformelt miljø med humor og hjælpsomme kolleger
  • 30–37 timer/uge
  • Frokost- og frugtordning samt nyistandsatte kontorer i Rungsted Kyst (tæt på station og parkering)
  • Gode udviklingsmuligheder – arbejdsopgaver kan udvides ift. dine kompetencer og ambitioner

Tiltrædelse

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat.

Ansøgning

Vi vil rigtig gerne lære dig bedre at kende! Drop ansøgningen – send blot dit CV til Christian@nordicmedicare.eu, så tager vi gerne en snak og hører mere om dig. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om vores privatlivspolitik her: www.nordicmedicare.dk/jobansoegninger-intern-nordic-medicare/.

thumb_up_altAnbefalede

HR-partner (partnerrolle)

placeFrederiksberg, 23 km fra Hørsholm
Vil du være med til at opbygge en ny partnerrolle for ledelserne på CBS? Copenhagen Business School søger flere HR-partnere, der har lyst til og interesse i til at være med til at opbygge en ny og ambitiøs partnerfunktion tæt på universitetets...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 26 km fra Hørsholm
og kan du navigere i en travl hverdag og samtidig yde høj service? Så er det dig, vi står og mangler. Om jobbet Europaskolen har brug for en dygtig kollega til selvstændigt at varetage HR-opgaver herunder indberetning af løn og personale...
apartmentIndenrigs- og SundhedsministerietplaceKøbenhavn, 26 km fra Hørsholm
HR-konsulent (barselsvikar) til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Brænder du for at arbejde med rekruttering, lønforhandling og ledelsessparring? Og har du lyst til at bidrage til udviklingen af medarbejdere og ledere i Indenrigs...