Klinikassistent til Kæbekirurgisk afdeling, OUH
Stillingen har særligt fokus på patienten gruppen, der er omfattet af §162, men vil også inkludere såvel indlagte som ambulante kæbekirurgiske patienter. Profilen vi søger er en klinikassistent med erfaring i implantatprotetik, røntgenoptagelser samt operationer i lokalbedøvelse.
Du formår at skabe gode relationer til patienter og pårørende. Du ser en styrke i at arbejde tværfagligt til patienternes bedste, og du samarbejder godt med kolleger med forskellig faglighed. Du befinder dig godt med en alsidig hverdag, hvor du kommunikerer med mange forskellige mennesker.
Du er nysgerrig på arbejdet i hospitalsregi og ser muligheder frem for begrænsninger. Stillingen er pr. 1. december. Der tilbydes 37 timer men ønsker du mindre timetal, kan dette også imødekommes. Vi forventer, at du Er uddannet klinikassistent Er i stand til at arbejde både selvstændigt og i teams Er fleksibel i opgavevaretagelse Erfaring med protetik Erfaring med forskellige røntgenoptagelser Erfaring med kirurgisk assistance Er i besiddelse af godt humør.
Dine opgaver Er overvejende en assisterende funktion i forhold til udredning og behandling af §162 patienter. Kirurgisk og protetisk assistance, post operativ kontrol og information. Røntgen optagelser, CBCT scanninger, OTP, enorale røntgen optagelser, og kliniske fotos Trios scanning til provisoriske løsninger Vi tilbyder En spændende, udfordrende og varieret arbejdsdag Dygtige og engagerede kolleger Et godt arbejdsmiljø Mulighed for faglig og personlig udvikling Et arbejdsområde med fokus på tværfagligt samarbejde Intro/oplæringsprogram og tilknyttet mentor som også er tandplejer.
Om Kæbekirurgisk afdeling Kæbekirurgisk afdelingen diagnosticerer og behandler traumer, benigne tumorer, anomalier, læsioner, infektioner, obstruktiv søvnapnø og sygdomme i tænder, mund og kæber. Derudover foretages der tandfokus- og tandsaneringsopgaver på cancer patienter, ligesom der foretages rekonstruktiv kirurgi efter cancer og traumer.Endvidere har afdelingen en rådgivende funktion overfor øvrige specialer Vi består af et sekretariat, ambulatorie samt en operationsgang med operationer i både lokal og fuld bedøvelse. Vi har ligeledes vores egen røntgenfunktion og et sygeplejeambulatorium.
I sygeplejeambulatoriet ser vi hoved/hals cancer patienten før/under og efter strålebehandling. Kæbekirurgisk afdeling ønsker med en forebyggende indsats og at forbedre mundhygiejne hos den indlagte patient og har startet et projekt hvor fokus er, mundpleje som en del af den grundlæggende sygepleje”.
Dette projekt forventes i løbet af efteråret 2025 at overgå til drift. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem HK administration og IT og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.
Vil du vide mere? Så kontakt meget gerne oversygeplejerske på Kæbekirurgisk afdeling Anette Kristensen på tlf. 29132169 eller mail anette.kristensen3@rsyd.dk Send din ansøgning via linket på siden Ansøgningsfrist er 16.oktober 2025. Samtaler forventes afholdt torsdag den 23.
oktober 2025. OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia. kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø.
DepartmentKæbekirurgisk Afdeling K Odense Position categoryKlinikassistent Work hours37 WorkplaceOdense Contact Reference233729 Application due16-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print