Ambitiøs og madglad kostfaglig eneansvarlig til Børnehuset GAIA og det særlige dagtilbud Solsikken

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 02.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at gøre en forskel og give vores dejlige børn den bedste start på livet med sunde og velsmagende måltider?

Vi søger en faglært køkkenmedarbejder med masser af visioner og engagement, som brænder for mad, kvalitet, økologi og børns ernæring.

Vi er en 0-6-års institution på Amager med ca. 100 børn fordelt på syv grupper og op til 16 børn med funktionsnedsættelser fra Solsikken. GAIA er en del af Amager Klynge F med yderligere fem institutioner, hvor der også er ansat køkkenpersonale, og Solsikken, der er en del af Specialklyngen, som er bydækkende.

Vi har et dejligt stort, lækkert og moderne køkken, hvor du skal stå i spidsen for at lede og fordele opgaverne i samarbejde med en køkkenmedhjælper og p.t. også en 10-timers professionsbachelor i sundhed og ernæring med overbygning.

Vi søger dig, som gerne vil være med til at udvikle børnenes madmod og sikre en ernæringsmæssig sund og varieret kost, som laves fra bunden af årstidens økologiske råvarer. Du lægger vægt på, at tilbyde børnene mad, der i smag, farve og konsistens er indbydende og giver gode spise- og smagsoplevelser.

Der er etableret et netværk for alle køkkenansvarlige i klyngen, der mødes nogle gange om året og giver hinanden faglig sparring. Derudover er der et netværk med Specialklyngen, som du kommer til at indgå i.

Alle institutioner i Københavns Kommune skal arbejde med implementering af mad- og måltidsstrategi. Specialklyngen deltager i øjeblikket i et skræddersyet forløb med fokus på mad og måltider med en gastronomisk rådgiver fra Meyers Madhus.

Dine primære opgaver vil være at
  • udarbejde madplaner
  • skabe varierende og indbydende måltider, der er lavet fra bunden med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
  • holde dig opdateret indenfor gældende anbefalinger om mad til småbørn
  • bestille varer og udnytte den økonomiske ramme for forbrug i køkkenet
  • foretage løbende egenkontrol
  • samarbejde med kolleger og ledelse i huset

Lyder det som det rette sted og stilling for dig? Mange års erfaring er ikke nødvendigt – vi leder efter en fagligt dygtig og altid læringsparat ildsjæl.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og er på 37 timer om ugen (der er dog mulighed for 33-37 timer pr. uge). Arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 06.30, men du kan få indflydelse på dine mødetider. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Bach Hermansen på 21 69 34 11, hvis du gerne vil høre mere om jobbet. Du kan også læse mere på vores hjemmeside og om det særlige dagtilbud Solsikken her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og en menuplan for en uge for begge institutioner, gerne inklusive dine overvejelser.

Søg via linket senest fredag den 27. februar 2026

apartmentEgedal KommuneplaceØlstykke-Stenløse, 28 km fra København
Børnehusene har åben fra 6.30-17.00 mandag-torsdag og 6.30-16.00 fredag og arbejdstiden vil være i det tidsrum. En daglig leder kontakte dig, hvis de finder de ansøgning interessant. Samtaler holdes løbende....
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
vuggestueafdeling. Så har du en særlig interesse for de små børns udvikling, er det måske lige dig, vi står og mangler i vores vuggestueafdeling. Børnehuset Trækronen er en integreret institution, der konstant udvikler sig pædagogisk. Vi har gennem en periode haft...
local_fire_departmentHaster

Børnehavepædagog til Måløv By

apartmentBallerup KommuneplaceMåløv, 21 km fra København
i Børnehuset Måløv By.Vi har dagligt fokus på relationer, samspil og børns leg, og drømmer om en ny kollega der ligesom os, ønsker at give børn den bedste start på livet. Vores arbejdsfællesskab er præget af et stærkt kollegafællesskab med høj faglighed...