Livreddere søges til deltidsstilling i Badeanstalten Spanien
Bliv en del af et stærkt fællesskab i Badeanstalten Spanien
Vil du have et aktivt og meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for andre – hver eneste dag?Så er det måske dig, vi søger til vores engagerede livredderteam i Badeanstalten Spanien.
Om jobbet:Vi søger en ny kollega til en deltidsstilling på 20 faste timer om ugen, med god mulighed for ekstra vagter morgen, aften og i weekender.
Som livredder hos os bliver du en vigtig del af hverdagen i både svømmehallen og wellnessafdelingen. Du trives med ansvar og med at træffe selvstændige beslutninger – uanset om det handler om sikkerhed, service, rengøring eller praktiske opgaver.
Sammen med teamet er din vigtigste opgave at:
- sikre trygge og sikre rammer
- skabe gode og positive gæsteoplevelser
- bidrage aktivt til husets sammenhængskraft
- Være synlig og nærværende i svømmehallen, Grossererbadet og omklædningsområderne
- Tage imod gæsterne med imødekommenhed og god service
- Udføre rengøring og daglig vedligeholdelse, så huset fremstår indbydende og velholdt
- Bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab
Stillingen forudsætter, at du kan bestå erhvervslivredderprøven ved ansættelse og herefter én gang årligt.
Vi sørger naturligvis for grundig oplæring og støtte frem mod prøven.
Vagtplan
Du bliver en del af en varieret og rullende vagtplan, som kan indeholde:
- Din faste vagtplan er mandag kl. 13.30 – 20.30 samt tirsdag og torsdag kl. 7.30-14.30.
- Vi forventer, at du har mulighed for at tage ekstra vagter ved sygdom, ferie og spidsbelastning både morgen, aften og weekend.
Om Badeanstalten Spanien
Badeanstalten Spanien er en ikonisk og historisk svømmehal fra 1933, beliggende centralt i Aarhus.
Huset rummer:
- tre bassiner (svømmebassin, børne- og babybassin samt spa)
- wellnessafdelingen Grossererbadet med sauna, spabade og dampbade
Vi har mange forskellige gæster i løbet af dagen – fra babyer til seniorer – og en hverdag med både høj puls, ro, historier og liv.
Praktisk om jobbetOpstart er 1. april 2026.
Du får grundig oplæring samt træning frem mod livredderprøven i marts måned.
Stillingen er tidsbegrænset til 5 måneder, med mulighed for forlængelse, hvis du er det rette match og har fleksibilitet i forhold til arbejdstider.
Din profil:Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste. Vi vægter engagement, ansvarlighed og lysten til at bidrage højere end erfaring.
Vi håber, du kan se dig selv i flere af følgende:
- Du arbejder selvstændigt og ser de behov, der opstår i løbet af dagen
- Du møder gæsterne med ro, overblik og et smil
- Du holder arbejdspladsen ren, pæn og indbydende
- Du er løsningsorienteret og konfliktnedtrappende
- Du kommunikerer let med mange forskellige mennesker
Læs mere om prøven her:
https://www.svoem.org/Discipliner/Livredning/Vandsikkerhed/Proever/Erhvervslivredderproeven/Indhold-i-erhverslivredderproeve/
Det er en forudsætning for jobbet, at du er til rådighed og fleksibel fra marts måned, hvor vi forventer at starte oplæring og livredderprøve.
Derfor skal du vælge os:Hos os får du:
- Et aktivt job med mange menneskelige møder
- En hverdag med både faste rutiner og uforudsete situationer
- Mulighed for at udvikle dine kommunikative og relationelle kompetencer
Du bliver en del af et mangfoldigt team, hvor vi vægter trivsel, samarbejde og humor højt – og hvor der ofte står friskbrygget kaffe klar.
Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag med både praktiske opgaver og ansvar
- En arbejdsplads med plads til forskellighed og både høj og lav puls
- En tillidsfuld rolle som livredder, hvor vi bakker hinanden op
Kom og vær med til at skabe rammerne for alt fra babysvømning og vandgymnastik til seniortræning, sauna-gus og velvære.
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst (overenskomst for teknisk service KL, FOA - Fag og Arbejde). Endelig løn fastsættes efter forhandling og på baggrund af kvalifikationer.
Løn: minimum 162 kr./timen + aften og weekendtillæg.Ugentligt fast timetal: 20 timer
Med forventning om fleksibilitet til at varetage flere timer ved behov.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. april 2026 til 31. august 2026
Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af, at du kan bestå erhvervslivredderprøven én gang om året.
Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Søren Holst på mail soehol@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 12-03-2026
Som led i ansættelsen kan du blive kontaktet telefonisk til en kort screeningssamtale.Vi afholder derefter jobsamtaler som forventes at ligge d. 13. og 16. marts
Om osAarhus Kommunes Idrætscentre består af forskellige idrætscentre, der samarbejder på tværs som en dynamisk enhed.
Hver af idrætscentrene har egne lokale kendetegn. Du kan læse mere om organisationen på www.vigirbyenpuls.dk.
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet.
Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!