Amager og Hvidovre Hospital søger bioanalytiker til barselsvikariat i fertilitetsklinikken
Hvidovre Hospital Fertilitetsklinikkens søger en bioanalytiker til et 10 måneders barselsvikariat pr 1 maj 2026 eller snarest derefter. Stillingen er normeret til 32 -35 timer pr uge. Arbejdstiden vil hovedsageligt være i dag tid på hverdage. Weekend og helligdagsvagter kan forekomme svarende til hver tredje weekend.
Hvis du ikke kender specialet i forvejen, vil vi give dig en grundig oplæring indenfor mange af specialets metoder, med gode jobmuligheder efterfølgende. Fertilitetsklinikken varetager årligt ca. 1500 behandlinger bestående af insemination, reagensglasbehandling (IVF), mikroinsemination (ICSI) samt nedfrysning og optøning af befrugtede æg.
Klinikken råder over et stort velindrettet laboratorie og tilbyder mange moderne teknikker blandt andet blastocystdyrkning, vitrifikation samt dyrkning og vurdering af æg i time lapse inkubator. Klinikken deltager desuden i et stort antal forskningsprojekter såvel nationale som internationale, og arbejde med disse projekter indgår i det daglige arbejde.
Laboratoriet er bemandet med otte bioanalytikere/embryologer og en chef embryolog. Vi lægger vægt på et tværfagligt miljø, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med både læger, sygeplejersker, ph.d.-studerende og sekretærer. Patientkontakt vil ligeledes indgå. Som bioanalytiker hos os er det derfor vigtigt, at du er fleksibel og omhyggelig, kan arbejde struktureret og selvstændigt, er god til at bevare overblikket i en travl hverdag og sætter pris på det tværfaglige samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. DBIO og Danske Regioner For yderligere information kontakt chef embryolog Anne Zedeler, fertilitetsklinikken på tlf.: 3862 2901 Ansøgningsfrist: Mandag d.6. april 2026 Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 15 Fakta Jobtype Bioanalytiker Arbejdssted Amager og Hvidovre Hospital Arbejdstid 32 Jobnummer 267663 Ansøgningsfrist 06-04-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Dorthe Bomund Bomund Jespersen [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.
På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden.Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.