G4S søger studentermedhjælper til B2C Drift og Planlægning
Er du serviceminded og god til at kommunikere med kunder? Og vil du udvikle dine færdigheder inden for kundekontakt, service og administration? Så er denne stilling hos verdens største sikkerhedsvirksomhed lige noget for dig!
Om jobbet
Som studentermedhjælper ca. 10-15 timer pr. uge hos G4S i Albertslund, bliver du en del af vores drift- og planlægningsteam i B2C, hvor du vil arbejde med en bred vifte af opgaver.
Opgaverne vil primært være:
- Booking og koordinering af aftaler for vores servicemontører
- Udførelse af diverse administrative opgaver i teamet (f.eks. datahåndtering)
- Support og assistance til den daglige drift og planlægning
- Opfølgning på kundesager og sikring af høj kundetilfredshed
Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø.
Hvem er du?
Du er serviceminded, proaktiv og trives med direkte kundekontakt. Du er god til at bevare overblikket og er detaljeorienteret. Du arbejder seriøst, struktureret og selvstændigt med dine opgaver.
Dine kvalifikationer inkluderer:
- Du er i gang med en videregående uddannelse inden for service, administration eller lignende og har minimum to år tilbage af din uddannelse.
- Du har erfaring med kundekontakt
- Du kommunikerer flydende på dansk.
- Du er stærk i planlægning og har gode IT-færdigheder
- Du er fleksibel og kan arbejde cirka 10-15 timer om ugen. Arbejdstiden kan tilpasses i forhold til eksamensperioder og studiekrav.
Ansættelse forudsætter dokumentation af din uddannelse og godkendelse fra politiet i henhold til lov om vagtvirksomhed.
Spørgsmål?
Kontakt Maria Kruse 4013 6832 mellem 9-15 på hverdage.
Rekrutteringsprocessen
Vi vurderer og indkalder relevante kandidater løbende, da vi gerne vil byde vores nye kollega velkommen så hurtigt som muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!
Tiltrædelse: Så hurtigt som muligt.
Vi gør opmærksom på, at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering, og det er derfor kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post vil ikke blive taget i betragtning.