Mekaniker til skov, have & park maskiner hos Ingvard Madsen ApS i Kolding
Vi søger en dygtig og engageret mekaniker til vores team hos Ingvard Madsen ApS i Kolding.
Som mekaniker vil du skulle arbejde sammen med 3 andre på vores værksted, hvor vi udfører reparationer, vedligeholdelse samt servicering af kompakt traktorer, redskabsbærer, havetraktorer, robot plæneklippere, plæneklippere, hækkeklippere, motorsave, buskryddere og andre lignende maskiner.
Vi leder efter en person med en stærk forståelse for elektronik og mekanik, men også en person med en fleksibel og positiv indstilling. Du vil have frihed under ansvar og forventes at være selvstændig, men også i stand til at arbejde effektivt, som en del af vores team.Vi har travlt i perioder, så det er vigtigt, at du er struktureret og effektiv.
Vi forventer at du har et gyldigt kørekort til personbil (B) og gerne trailer kørekort (BE - dog ikke et krav)
Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer, og vi søger en person, der kan starte hurtigst muligt. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og en spændende mulighed for at arbejde på en dynamisk og spændende arbejdsplads.
Hos os arbejder du under en gældende overenskomst, så du er sikret den rigtige løn og gode arbejdsbetingelser.
Lyder dette som dit fremtidige job? Så send din ansøgning samt dit CV til lotte@imadsen.dk
Vi holder løbende samtaler indtil, vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Peter Madsen på 5188 1002.
Se mere om os her: www.ingvardmadsen.dk