Kirkesanger

placeEgtved calendar_month 

Egtved Kirke søger kirkesanger

Stillingen som kirkesanger ved Egtved Kirke er ledig og ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale.

Stillingen er normeret til en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer gennemsnitligt pr. uge.

Kirkesangeren varetager følgende opgaver
  • Synger ved gudstjenester og kirkelige handlinger — og beder ind- og udgangsbøn
  • Synger ved månedlige plejehjemsgudstjenester
  • Synger ved morgenandagter 6 gange årligt
  • Synger ved fyraftenssang 6 gange årligt
  • Synger ved dåbslørdage 3 gange årligt
  • Synger lejlighedsvis ved arrangementer i Kirkehuset

Egtved Sogn er kendetegnet ved god opbakning til aktiviteter i kirken og i Kirkehuset, og vi lægger stor vægt på et godt samarbejde mellem alle kirkens og kirkegårdens ansatte og menighedsrådet ved Egtved Kirke.

Vores nye kirkesanger
  • Har en god sangstemme
  • Er engageret, loyal og fleksibel, og har lyst til samarbejde med organist og præster
  • Har erfaring med eller er positivt indstillet overfor gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Er fortrolig med eller indstillet på at lære liturgien og sangens betydning for kirkelivet
  • Kan synge ved kirkelige handlinger på hverdage
  • Har situationsfornemmelse og forståelse for egen rolle i arbejdet

Ved gudstjenesterne og de kirkelige handlinger synger vi efter Den danske Salmebog og tillægget 100 salmer. Ved andre arrangementer er det ofte Højskolesangbogen, der er i brug.

Vil du vide lidt om Egtved Kirke og sognet, kan du finde nyttige oplysninger på kirkens hjemmeside www.egtvedkirke.dk , og du kan kontakte sognepræst Stig Skat Andersen tlf. 75 55 13 40 og menighedsrådets formand Hans Peter Jørgensen tlf. 40 81 23 32, hvis du er interesseret i stillingen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 17. oktober 2025 kl. 12.00. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://www.vejleprovsti.dk/jobagent .

Samtaler og sangprøve finder sted i uge 43 2025

Til indkomne ansøgninger indhentes referencer. Efter ansættelsen vil der være en prøvetid på 3 måneder, og der vil blive indhentet straffe- og børneattest.

Ansættelse sker ved Egtved Menighedsråd.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,68 kr. – 460.607,88 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770,49 kr.(nutidskroner).

OK tillæg udgør årligt 1.048,08 kr. (nutidskroner).

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

check_circleNyt tilbud

Medarbejder søges, Syddanmark

placeEgtved
perioder. Du skal være frisk, ærlig og have godt humør. Gunnar Aaskov Kornmarken 2, 6040 Egtved Syddanmark Danmark Sådan ansøger du Ved spørgsmål eller interesse henvend dig på Info@aaskov...
apartmentNormal A/SplaceVejle, 18 km fra Egtved
Vi søger en engageret kollega OVER 18 år til vores butik, der kan arbejde efter skole og i weekenden.Du skal primært hjælpe vores kunder og betjene dem ved kassen. Derudover skal du arbejde med vores mange varer, og være med til at kunderne møder en...
placeEgtved
lokationer i henholdsvis Egtved og Børkop, som bliver dine arbejdspladser. Vi har en nyere maskinpark, der primært består af Valtra med GPS-styring. Vi leder efter... en kollega, der kan indgå i vores team bestående af seks kompetente medarbejdere...