Lager- og Logistikoperatør til Forsyningscenter Varde

apartmentForsvaret placeVarde calendar_month 
Lager- og Logistikoperatør til Forsyningscenter Varde Er du faglært overkonstabel, og skal du være vores nye Lager- og logistikoperatør på en af Danmarks nok mest unikke arbejdspladser? Synes du det er fedt at have mange bolde i luften og har sans for detaljerne?
Er du serviceminded med flair for kundebetjening og klar til at tage fat? Så er det måske dig, vi mangler. Om os Vi er et blandet team af 20 civile og militære medarbejdere. Tonen hos os er uformel med plads til grin og godt humør. Vi sætter dog altid vores faglighed højt, og vi prioriterer vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service overfor vore kunder.
Vi indgår alle i den samlede opgaveløsning ved forsyningscenteret i Varde, hvor vi løbende roterer mellem de forskellige arbejdsområder. Vi varetager en bred vifte af logistikopgaver til støtte for forsvarets enheder på Varde Kaserne, men også for enheder uden for garnisonen.
Vores opgaver er meget forskelligartede, og du vil derfor opleve, at din hverdag er meget varierende. Om stillingen Som vores nye lager- og logistikoperatør har du til opgave, sammen med resten af teamet, at servicere og betjene vores brugere af forsyningscentret, bl.a. i forhold til daglig drift på ind og udleverende af materiel og meget mere.
Vi har en høj grad af kundekontakt, både i forhold til skrankebetjening i åbningstiden, og i forhold til planlagte aftaler, ligesom du som del af teamet vil være del af forsyningscenter Vardes ansigt udadtil. Stillingen stiller således store krav til din personlighed, og dine evner til aktivt at indgå i planlægningen af teamets opgaver, og til at kunne holde hovedet koldt i pressede situationer.
Vi lægger stor vægt på sparring og høj faglighed i udførelsen af opgaverne. Vi er altid gode til at hjælpe hinanden, også på tværs af de forskellige specialer, hvorfor du skal være forberedt på også at skulle løse opgaver på tværs af sektionerne.
Desuden har vi et rigtigt godt kollegialt miljø med plads til forskelligheder. Om dig Du er konstabel og du har en uddannelse som lager- og logistikoperatør. Vi ser gerne, at du kommer med logistisk erfaring fra tidligere tjeneste i Forsvaret eller anden virksomhed.
Er du ufaglært, men indstillet på at tage supplerende uddannelser samt kurser efter behov, kan du også komme i betragtning til stillingen. Du kan arbejde selvstændigt og er forudseende, så du kan bidrage aktivt til temaets samlede opgaveløsning.
Det forventes, at du er effektiv, fleksibel og omstillingsparat, og arbejder på et højt fagligt niveau. Du indgår i et team af erfarne og dygtige håndværkere, hvor det er en selvfølge, at man hjælper og støtter hinanden, og hvor vi blandt andet måler vores indsats på kundetilfredshed.
Du er et udpræget ordensmenneske og meget detaljeorienteret. Du har overblik og trives med et stort arbejdspres. Desuden er du teamplayer og i besiddelse af gode samarbejdsevner. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår.

Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste arbejdssted er Varde. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Varde/Oksbøl, Chefsergent Brian Rolskov Nielsen på telefon 25 55 26 30. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 8. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. april 2026 eller hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Operativ Støttkommando Supply Chain Division bliver omkring 1. april en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.

Operativ Støttkommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Supply Chain Division og Joint Movement and Transportation Organization. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Fakta Application due08-03-2026 Start date01-04-2026 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Brian Rolskov Nielsen E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print

apartmentJobTeamplaceBramming, 22 km fra Varde
Er du en erfaren lager- og logistikmedarbejder, der arbejder effektivt og sikkert?...
business_centerHøj løn

Lagermedarbejder

apartmentRandstadplaceVarde
kolleger med materialer.- Lageroptimering: Du sørger for, at lageret altid ser ordentligt ud.- Praktisk hjælp: Vedligeholdelse af udearealer, kørsel af firmabiler til service samt diverse ærinder for huset.din profil og kvalifikationerVi forestiller...
apartmentJKSplaceHolsted, 30 km fra Varde
Har du erfaring med lager og lager, og kan du arbejde fleksibelt fra uge til uge?...