Teknisk servicemedarbejder til Center for Kompetenceudvikling og undervisning, Vendsyssel (CKUV)
Søger du et alsidigt og meningsfuldt job med en afvekslende arbejdsdag, er du servicemindet og har du teknisk snilde og lyst til at omgås elever og borgere med nedsat funktionsevne? Så kan det være dig vi mangler som vores nye tekniske servicemedarbejder.
På CKU Vendsyssel tilbyder vi en bred vifte af tilbud indenfor undervisning, vejledning og rådgivning samt beskæftigelsesrettet rehabilitering, så du vil blive en del af et større specialpædagogisk miljø.
CKU, Vendsyssel består af 3 afdelinger:
STU - særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse: En treårig uddannelse til unge med særlige behov, der ikke kan bruge det ordinære uddannelsessystem.
KVU – kompenserende voksenundervisningUndervisning og rådgivning med henblik på at kompensere for de vanskeligheder, der følger med en funktionsnedsættelse.
Hjerneværket:Beskæftigelsesrettet rehabilitering for at understøtte, at den enkelte borger får de bedste betingelser for at komme tilbage i arbejde.
Du kan forvente:
- At du vil blive en vigtig del af vores serviceteam, som består af 3 servicemedarbejdere og en rengøringsassistent, som i fællesskab løser mange forskelligartede opgaver.
- At du skal indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på kerneopgaven.
- Et godt arbejdsmiljø præget af effektivitet og kvalitet. Vi har en god uformel omgangstone og godt humør. Du får dygtige og engagerede kollegaer, og du får mulighed for at tilegne dig nye kompetencer. Vi kan garantere dig et spændende arbejdsliv med masser af afveksling.
- At du foruden teknisk-serviceopgaver også skal bidrage i arbejdet med beskæftigelsesrettet rehabilitering af borgere med nedsat funktionsevne.
Arbejdsopgaverne vil f.eks. være:
- Indvendig og udvendigt vedligehold og ejendomsservice.
- Foretage nødvendige reparationer og istandsættelser på bygningerne - både som planlagte og som akut opståede opgaver.
- At sikre den daglige drift af bygninger – herunder koordinering af div. arbejdsopgaver
- Varetage kontakt, tilsyn og kontrol med eksterne leverandører og håndværkere.
- Tilkaldevagt ved brand, indbrud og andre akutte hændelser.
- Planlægge og udføre arbejdsopgaver sammen med borgere i beskæftigelsesrettet rehabilitering.
- Har håndværksmæssig erfaring og har hænderne skruet rigtigt på.
- Har indsigt i og flair for teknisk bygningsdrift.
- Kan strukturere og prioritere de mange forskellige opgaver, som jobbet omfatter.
- Kan planlægge dine opgaver, og samtidig være indstillet på at planlægningen hurtigt kan ændres.
- Du er teamspiller og kan arbejde loyalt over for dit team og jeres fælles beslutninger.
- Er fleksibel i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, også uden for normal arbejdstid.
- Har et udpræget servicegen og kan samarbejde på tværs af mange fagområder.
- Har godt humør og en uformel og humoristisk indstilling og medvirker til et godt arbejdsmiljø.
- Har gode relationskompetencer og har lyst til at omgås mennesker med nedsat funktionsevne.
- Har gode IT bruger kompetencer.
- Har alm. kørekort.
Ansættelse i et meningsfuldt og udviklende job i et specialpædagogisk miljø blandt engagerede kollegaer.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte administrativ leder og leder af Hjerneværket Henriette Lyng Hartvig på mobil 41 22 59 48 (træffes ml. kl. 08:30-10:00).
Vi holder ”Åbent Hus” for interesserede ansøgere den 8. maj kl. 15.00
Løn- og ansættelsesforholdAnsættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist er den 12. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. maj 2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.