Struktureret salgskoordinator med god systemforståelse

apartmentGEZE Danmark placeGreve calendar_month 

Trives du i en hverdag med mange alsidige opgaver, og stor kontaktflade? Er du energisk, struktureret, serviceorienteret og glad for at hjælpe kunderne på telefonen? Har du samtidig god erfaring med SAP eller lignende IT-system, så er det måske lige dig vi søger.

GEZE Danmark er i udvikling, og søger nu en engageret, rutineret og serviceminded kollega til at indgå i vores back-office team. Vi er et mindre team i en international virksomhed. Her er alt fra social hygge på kontoret til god mulighed for at udvikle dine faglige kvalifikationer i en international virksomhed.

Vi arbejder tæt sammen og samtidig meget selvstændigt, både på kontoret og på tværs i den nordiske organisation, som GEZE Danmark er en del af.

Som centrum for den daglige virksomhed, er back-office teamet rygraden i alt fra ordremodtagning, koordinering af opgaver, opfølgning på leverancer og fakturering, samt til almindelig kundekontakt på indkommende telefonopkald. Du tilbydes en vigtig rolle med stor kontaktflade, godt samarbejde og faglig sparring i hele det nordiske team.

Du kommer til at arbejde med både salg- og servicekoordinering, med daglig samarbejde bredt i hele organisationen. Størstedelen af det daglige arbejde foregår i SAP, der er koncernens ERP-system, så det vil være en fordel hvis du har god forståelse og erfaring med at arbejde i ERP-systemer.

GEZE har globalt hovedkontor i Tyskland, og vi samarbejder meget med kollegaer her også. Engelsk er koncernsproget, også i Norden, og det er vigtigt, at du er sikker i sproget.

Primære arbejdsopgaver:

  • Koordinering af opgaver, ordrer og leverancer
  • Kundestøtte på telefon vedr. levering og bestilling
  • Oprettelse af nye kunder i SAP
  • Oprettelse af enkle ordre og nye servicekontrakter
  • Udsendelse af ordrebekræftelser
  • Fakturering
  • Vedligeholdelse af masterdata i SAP
  • Kundekontakt pr. telefon og e-mail vedr. servicekontrakter, fakturering og koordinering
  • Daglig besvarelse, support og viderestilling af indkommende opkald

Vi forestiller os at:

  • Du er uddannet/har erfaring indenfor kontor og administration
  • Du trives med at betjene kunderne pr. telefon; positivt og løsningsorienteret
  • Du har god erfaring med ERP-system, gerne SAP
  • Du har flair for administrativt arbejde i IT-systemer og tilegner dig hurtigt nye kompetencer og indsigt i systemer
  • Du arbejder fleksibelt og selvstændigt
  • Du er god til at strukturere din egen hverdag og tage initiativ
  • Du behersker dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt
  • Du er god til at kommunikere, både med kollegaer og kunder
  • Du er god til at samarbejde i et team, hvor vi hjælper hinanden
  • Du er ikke bange for at spørge, hvis du er i tvivl om noget
  • Du er energisk og struktureret med en energisk og positiv tilgang til det meste

GEZE tilbyder:

  • Selvstændigt arbejde, med stor kundekontakt
  • Engagerede kollegaer i et hyggeligt, mindre kontormiljø
  • Grundig oplæring og løbende mulighed for sparring med internationale kollegaer
  • Et alsidigt og selvstændigt job med mulighed for faglig udvikling
  • Konkurrencedygtig løn med pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Mobiltelefon og laptop
  • Arbejdet er fuldtid med udgangspunkt fra kontoret i Greve
  • Efter oplæring bliver der mulighed for fleksible hjemmearbejdsdage

Ansøgning og tiltrædelse

Stillingen ønskes besat pr. 1/8. Samtaler afholdes løbende og vi håber derfor, at du vil sende din ansøgning allerede i dag.

Ansøgning via knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR Manager Malene Pedersen på 21291480 eller m.pedersen@geze.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentStudentConsultingplaceIshøj, 5 km fra Greve
PubliceretI går OmfangFuldtid TypeAnsættelse ByIshøj Kategori Salg Tysktalende Salgskoordinator søges til Hans Høj Lagerinventar A/S Taler du flydende tysk, og har du lyst til at bruge dine sprogkompetencer i en spændende...
apartmentTechtronic Industries Nordic ApSplaceHvidovre, 14 km fra Greve
førende brands Milwaukee og Ryobi. Vores slutkunder er typisk professionelle brugere og kvalitetsbevidste gør-det-selv-folk. Udviklingen går stærkt hos TTI, og vi søger derfor hurtigst muligt en dedikeret salgskoordinator til vores nordiske hovedkontor...
apartmentEDC Poul Erik BechplaceHvidovre, 14 km fra Greve
Dygtig sagskoordinator, med overblik, overskud, godt humør og lysten til at være en del af et dynamisk team søges til vores boligbutik i Hvidovre Vores nuværende dygtige salgskoordinator Liljan har haft et ønske om at komme tættere på sin bopæl...