QA Manager til opbygning og drift af kvalitetsfunktionen

apartmentBjerrefisk A/S placeFrederikshavn calendar_month 

Vil du være med til at opbygge og drive en ny Q-funktion i en dynamisk fødevarevirksomhed med høje ambitioner?

Brænder du for fødevaresikkerhed, dokumentation, kundekrav og kvalitet – og har du øje for forretningen? Så er du måske den Q-profil, vi leder efter.

Vi søger en erfaren og engageret QA Manager, der har mod på at tage ejerskab for kvalitetsagendaen i en fødevarevirksomhed i vækst. Du får mulighed for at præge strukturer og processer fra bunden – og sikre, at vi leverer produkter i høj kvalitet, der lever op til gældende krav, regler og certificeringer.

Dine primære opgaver vil være:

  • Opbygning og videreudvikling af virksomhedens Q-funktion
  • Drift af kvalitetsstyring, procedurer og dokumentation
  • Fødevaresikkerhed og mærkningsbestemmelser
  • Produktspecifikationer og -stamdata
  • Planlægning og deltagelse i audits og certificeringer (BRC, ASC, MSC, FDA m.fl.)
  • Screening og opfølgning på agenter, leverandører og leverancer
  • Behandling af reklamationer og kundekrav
  • Besvarelse af questionnaires og Q-relateret kundedialog

Vi forestiller os, at du har:

  • Relevant uddannelse inden for kvalitetsområdet
  • Minimum 5-10 års erfaring fra fødevarebranchen
  • Erfaring med opbygning og drift af funktioner og procedurer i en kontekst af egen produktion og handelsvarer
  • Solidt kendskab til fødevarelovgivning og GFSI-standarder
  • Kendskab til samhandel med 3.-lande og evt. afgiftsfri produkter
  • Erfaring med både myndighedskrav og kundekrav

Personlige egenskaber, vi sætter pris på:

  • Du er struktureret og detaljeorienteret – og har styr på dine processer
  • Du trives med ansvar og tager naturligt ejerskab for Q-agendaen
  • Du har et kommercielt mindset og kan se helheden
  • Du kommunikerer klart og ærligt – med respekt og ”svesken på disken”
  • Du har godt humør, er løsningsorienteret og samarbejder bredt i organisationen
  • Du trives i en rolle med mange bolde i luften og evner at prioritere

Vi tilbyder:

  • En nøgleposition med stor indflydelse og stor mulighed for at forme din egen rolle
  • En virksomhed med høje ambitioner og uformel kultur
  • Alsidige opgaver og kontaktflader på tværs af hele forretningen
  • En hverdag, hvor du både får ansvar og frihed
  • Gage efter kvalifikationer

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til job@bjerrefisk.dk senest 10. juni 2025. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ole Steen Jensen på 9842 1611.

Bjerrefisk A/S er en førende virksomhed indenfor fødevareløsninger med høj kvalitet og service til den internationale cruisebranche. Med udgangspunkt fra Frederikshavn er virksomheden etableret på skuldrene af erfarne ressourcer med stor ekspertise og erfaring.

Visionerne for virksomheden er ambitiøse, og Bjerrefisk A/S ønsker at fortsætte væksten og udviklingen af en sund virksomhed med engagerede og motiverede ejere og medarbejdere.

apartmentMovicare ApSplaceFrederikshavn
Movicare søger lige nu chauffører til Flextrafik i Frederikshavn. Opstarts dato: 1. Juli 2025 Hjemzone: Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn (Regionshospital Nordjylland) Vi ønsker, at holde samtalerne hurtigst muligt så alle chauffører er godt...
apartmentLidl Danmark K/SplaceFrederikshavn
IntroduktionEr du under 18 år, og har du færdiggjort 9. klasse? Har du planer om at holde et sabbatår, mens du finder ud af, hvad næste skridt skal være? Så kan du tjene penge, se om butikslivet er noget for dig, og blive vores nye ungarbejder!På...
apartmentRESTAURANT MØLLEHUSET ApSplaceFrederikshavn
Vil du være med til at skabe gourmetoplevelser tæt på naturen? På Restaurant Møllehuset i Frederikshavn leder vi efter dig, som vil være en del af et team, hvor der er fokus på at skabe oplevelser, der tager gæsten med ind i en verden af skønne...