Bliv en del af FAM Svendborg - vi søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling i Fælles Akutmodtagelse på OUH Svendborg Sygehus. Hvem er vi? FAM Svendborg er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM og modtager akutte patienter døgnet rundt. Vi er et team af engagerede sundhedsadministrative medarbejdere, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper for at sikre hurtig, effektiv og tryg behandling af patienterne.
Hos os spiller lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer en central rolle i koordineringen af patientforløb og i det daglige samarbejde med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og øvrigt personale. Sekretærfunktionen er bemandet døgnet rundt, og vi arbejder derfor i skiftende vagter og ikke to dage er ens.
Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling med flere medicinske fagområder: gastroenterologi, kardiologi, endokrinologi, reumatologi og lungemedicin. Afdelingen omfatter: Fælles Akutmodtagelse (FAM), en dedikeret forskningsenhed, Diagnostisk Center, Daghospitalet, to sengeafsnit og fem medicinske ambulatorier.
Vi er omkring 400 medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet for at sikre trygge, sammenhængende og effektive patientforløb. Dine opgaver vil bl.a. være: Registrering, indlæggelse og udskrivelse af akutte patienter Modtagelse af patienter i receptionen Modtagelse af patienter der kommer med ambulance Besvare telefoniske henvendelser Skrivning af epikriser, henvisninger og korrespondancer Koordinering og planlægning i samarbejde med øvrige faggrupper Administrative opgaver, der understøtter den daglige drift i FAM Hvem er du?
Du er en fagligt stærk og samarbejdsorienteret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der: Har erfaring med – eller interesse for – det akutte område Trives i et tempofyldt og uforudsigeligt arbejdsmiljø Er ansvarsbevidst, struktureret og god til at bevare overblikket Har en positiv tilgang og bidrager til det gode samarbejde Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav) Det tilbyder vi dig: Et spændende og afvekslende job, hvor ingen dage er ens En central rolle i det akutte patientforløb med stor selvstændighed En afdeling i løbende udvikling med fokus på faglig kvalitet og arbejdsglæde Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok God introduktion og mulighed for faglig sparring og udvikling Det praktiske: Stillingen er på 34 timer pr.
uge. Du vil indgå i en vagtplan med to vagtlag enten dag- og aftenvagt eller aften- og nattevagt. Weekendarbejde er som udgangspunkt hver 2. weekend. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem HK og Danske Regioner.Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Sophie Engelbrecht på tlf. 21 20 03 41 eller mail sophie.engelbrecht@rsyd.dk. Samtaler forventes afholdt d. 27. august. OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia.
kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø. DepartmentMedicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg Position categoryLægesekretærer Work hours34 timer WorkplaceSvendborg Contact Sophie Engelbrecht Sekretariatsleder 21200341 Reference233236 Application due25-08-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print