Er du vores nye studentermedhjælper med interesse for dataanalyse i Bygningsstyrelsen?
Velkommen indenfor hos Team Bygningssyn og Bygningsdata Når du træder indenfor i vores kontorlokaler, lige ved Dybbølsbro Station, vil du bl.a. møde din teamleder Mikkel og en af vores dataspecialister Simon, der sammen med det øvrige team på 11 medarbejdere vil sørge for at du får en god oplæring og den nødvendige sparring i din daglige opgaveløsning.
I teamet sikrer vi, at statens ejendomme er velvedligeholdte og har bl.a. til opgave at tilstandsvurdere, identificere og planlægge vedligeholdelsesopgaver, samt sikre at vores bygningsdata er strukturerede og tilgængelige. Vi er lige nu i gang med at opbygge og implementere en mere databaseret tilgang til, hvordan vi griber bygningssynet an – særligt i forhold til datadelen – og det er her vi også har brug for DIG som en vigtig del af vores team.
Hvad vil dine arbejdsdage byde på? Du vil som vores nye studentermedhjælper spille en vigtig rolle i at assistere teamets dataspecialister. Dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesser og spænde bredt, men vil bl.a. indebære: Datarens og registrering Analytiske opgaver – såsom opdatering af KPI'er og nøgletal Programmering med henblik på automatisering af manuelle processer Effektivisering af arbejdsgange med Python Opgaverne har fokus på udvikling, og du får mulighed for at bruge dine kompetencer og være med til at forme, hvordan vi arbejder med bygningsdata i Bygningsstyrelsen.
Samtidig vil du i samarbejde med kollegaerne i teamet kunne udvide dine kompetencer og lære nye færdigheder. Som studentermedhjælper hos os får du ikke bare erfaring på CV’et – du får også "hands-on" erfaring med data, automatisering og optimering.Du vil blive en vigtig del af teamet, hvor vi giver dig mulighed for både at udfordre dig selv og lære nyt blandt kompetente kollegaer. Hvad forventer vi af dig? Først og fremmest ser vi dig være i gang med en videregående uddannelse inden for fx datateknologi, softwareudvikling eller lignende.
Måske på DTU eller ITU? Derudover forventer vi at du: Har erfaring med databehandling og kvantitative analyser Er fortrolig med værktøjer som Excel (VBA), Python, Power BI eller SQL Kan formidle komplekse idéer på en klar og enkel måde Har arbejdet struktureret med data før og er transparent i dine løsningsforslag Og vigtigst: Har viljen til at lære og et ønske om at bidrage til teamets opgaveløsning Ansættelsesvilkår Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer og er som udgangspunkt fordelt på to faste ugentlige arbejdsdage.
Vi synes, det er vigtigt, at du som studerende har mulighed for at kombinere studier og arbejde på en god måde, og vi er derfor fleksible i forhold til eksamensperioder og lignende. Vi forventer samtidig også, at fleksibiliteten går den anden vej i forbindelse med større deadlines Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og HK.Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. Ansøgning og kontakt Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen eller har du nogle spørgsmål?
Så er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Uldall Egebæk på tlf. 41 70 11 36. Bemærk at der afvikles ferie fra den 19. december til 5. januar, hvorfor du her kan sende en SMS. Så vender Mikkel retur til dig, når han er tilbage.
Lyder stillingen som noget for dig? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning, CV og seneste karakterudskrift senest onsdag den 7. januar kl. 12:00. Vi forventer at afholde første samtaler i uge 3 og anden samtaler i uge 4 og vil glæde os til at lære dig bedre at kende!
Du søger stillingen via linket på denne side. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering på, at vi har modtaget din ansøgning. Vi håber at kunne byde dig velkommen den 1. marts 2026 eller efter aftale. Om os Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne.
Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.
Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi leverer arbejdspladser til statslige institutioner og fysiske rammer til universiteter. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge. Ansøgningsfrist: 07-01-2026 Hjemmeside: www.bygst.dk Send ansøgning Print Tip en ven