Safer Internet Center projektkoordinator i Red Barnet

apartmentRed Barnet placeFrederiksberg calendar_month 
Safer Internet Center projektkoordinator i Red Barnet Projektkoordinator til Red Barnets indsatser i Safer Internet Center (SletDet og AnmeldDet). Projektkoordinator til Red Barnets arbejde i Safer Internet Center Vil du være med til at styrke indsatsen mod seksuelt overgrebsmateriale og digitale krænkelser af børn?
Har du erfaring med projektkoordinering og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem EU-samarbejde, digital sikkerhed og rådgivning til børn og unge? Så er du måske vores nye projektkoordinator i Red Barnet. Vi søger en projektkoordinator til en nyoprettet funktion, der skal koordinere Red Barnets aktiviteter i Safer Internet Center (SIC).
Stillingen etableres i forbindelse med, at Red Barnets rådgivning SletDet fra 2025 også indgår i SIC-konsortiet sammen med Red Barnets hotline AnmeldDet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet. Safer Internet Center (SIC) har til formål at understøtte, at børn og unge i Danmark og EU kan færdes trygt på internettet.
Til det formål bliver der udnævnt et Safer Internet Center i hvert EU-land, som har til opgave at yde oplysning, lave ungeinddragelse, tilbyde hjælp til børn og unge i en rådgivningstjeneste samt tilbyde en civil hotline, hvor man kan anmelde overgrebsmateriale Som projektkoordinator får du en central rolle i at sikre Red Barnets leverancer til projektet og samt i den interne og eksterne koordinering af aktiviteter i SIC-samarbejdet.
Om stillingen Som projektkoordinator vil du være ansvarlig for at koordinere Red Barnets aktiviteter i SIC og fungere som bindeled mellem Red Barnet og konsortiets øvrige partnere. Du får blandt andet ansvar for at sikre fremdrift i projektets leverancer, koordinere internt mellem vores tjenester AnmeldDet og SletDet, samt stå for afrapportering og ansøgninger til EU.

Udover den koordinerende og planlæggende funktion skal du også indgå aktivt i vagtplanen i både SletDet rådgivningen og AnmeldDet hotline samt deltage i møder og supervision tilknyttet begge indsatser. Cirka halvdelen af din arbejdstid kommer til at bestå af koordinator-arbejde og den anden halvdel af arbejde i SletDet og AnmeldDet Om teamet Stillingen er placeret i sektionen Beskyttelse mod overgreb, som omfatter en række forskellige indsatser og projekter, der alle vedrører bekæmpelsen af vold og overgreb på børn.

Til daglig bliver du del af et team bestående af seks kolleger med forskellige faglige baggrunde, og som primært arbejder med AnmeldDet, vores TalMedOs rådgivning, vores indsats i Grønland samt en teamleder. Stemningen er præget af høj faglighed og gode kollegiale relationer med plads til humor.

Dine primære opgaver Være ansvarlig tovholder for Red Barnets aktiviteter i Safer Internet Center Koordinere internt i Red Barnet og samarbejde med konsortiets øvrige partnere Udarbejde afrapporteringer, ansøgninger og øvrige leverancer til EU Sikre økonomisk overblik i projektet i tæt samarbejde med intern controller Deltage i monitorerings- og koordineringsmøder i SIC-samarbejdet Deltage i internationale møder og samarbejder, bl.a. nordisk SIC-samarbejde samt møder i INHOPE og Insafe Sikre koordinering og sammenhæng mellem aktiviteter i AnmeldDet og SletDet Indgå i vagtplanen på AnmeldDet-hotline (ca.

7–10 timer om ugen) og SletDet-rådgivningen (ca. 7–10 timer om ugen) Om AnmeldDet AnmeldDet er en anonym hotline, hvor borgere kan indsende links til materiale med formodede seksuelle overgreb mod børn. Materialet analyseres og vurderes i forhold til lovgivningen, og formodet ulovligt materiale sendes videre til relevante efterforskningsmyndigheder i Danmark eller udlandet.
Hotlinen består i dag af seks analysemedarbejdere, som er uddannet hos Interpol og løbende modtager supervision. Arbejdet foregår efter klare retningslinjer, der skal sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø. Som en del af jobbet vil du blive uddannet hos Interpol i Lyon.
Om SletDet SletDet er en fortrolig rådgivningstjeneste for børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner. Her kan man få rådgivning via telefon, chat eller mail om digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser online. Rådgivningen varetages af et team på omkring 10 fagprofessionelle rådgivere med stærk børnefaglig ekspertise.

Rådgivningen har desuden rollen som trusted flagger under EU’s Digital Services Act (DSA). Din profil Vi forestiller os, at du har en socialfaglig eller børnefaglig uddannelse – gerne på akademisk niveau – samt erfaring med projektarbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du: har erfaring med projektledelse eller projektkoordinering og er god til at holde struktur og overblik – også i travle perioder arbejder systematisk og kan overholde deadlines har erfaring med EU-projekter eller andre komplekse projekter har interesse for eller viden om børns og unges digitale liv taler og skriver flydende engelsk har gode samarbejds- og relationskompetencer har interesse for rådgivning til børn, unge og familier Vilkår og rekrutteringsproces Stillingen er en fuldtids AC-stilling.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne samt HK. Arbejdsstedet er Red Barnets hovedkontor, Gammel Kongevej 60, Frederiksberg, der som personalegoder bl.a. tilbyder kantineordning, massageordning og adgang til træningscenter i kælderen.

Ansøgningsfristen er d. 12. april 2026. Første runde samtaler vil blive afholdt d. 23. april og anden runde d. 27. april. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Chef for Beskyttelse mod overgreb, Pernille Spitz på mail: pesp@redbarnet.dk AfdelingNational Ansøgningsfrist12-04-2026 ArbejdsstedGammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C Attachments Kontakt os E-mail E-mail E-mail E-mail Hjemmeside https://redbarnet.dk/ Følg oss

apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Projektkoordinator til platformsforsøg på Rigshospitalet Rigshospitalet styrker sin strategiske indsats indenfor fremtidens kliniske forskning ved...
apartmentCouchpotato ApSplaceFrederiksberg
Vi har travlt og søger derfor en engageret og serviceminded medarbejder til vores showroom, som brænder for salg og for at give kunder en god oplevelse – fra første besøg til møblerne er leveret. Arbejdsopgaver:  •  Salg og professionel rådgivning i...
apartmentLidl Danmark K/SplaceFrederiksberg
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...