Administrativ medarbejder til Næstved Ungdomsskole

apartmentNæstved Kommune placeNæstved calendar_month 

Brænder du for service og kontakt med mange mennesker i et tillidsfuldt og uhøjtideligt arbejdsmiljø?

Vi søger lige nu en serviceorienteret, proaktiv og ambitiøs kollega, der har lyst til at være en del af et lille team på Næstved Ungdomsskole, hvis vigtigste opgave er at danne og uddanne fremtidens voksne.

Kontoret er omdrejningspunktet for ungdomsskolens mangfoldighed, hvor tingene sjældent står stille og hvor der bliver sat en ære i at levere den bedste service. Vi har både planlagte opgaver, der skal løses i skoleårets faste strukturer, men der er også de akutte og hastende dagligdagsopgaver, som er lige så vigtige.

Det er derfor vigtigt at du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag, arbejde selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret. Ingen opgaver er for små til at blive udført med blik for detaljen.

Hvem er vi?

Næstved Ungdomsskole er et skole- og fritidstilbud for alle unge i alderen 13 – 25 år med tilknytning til Næstved Kommune. Vi tilbyder heltidsundervisning, fritidsundervisning, klubber og et ungdomsprojekthus. Næstved Ungdomsskole er produkt- og resultatorienteret og prioriterer et professionelt og højt aktivitetsniveau, for dermed at sikre en lang række originale tilbud.

Der er en søgning på 4000 unge om året. Hele medarbejderstaben tæller 160 timelønnede lærere og klubmedarbejdere, samt 25 fastansatte i administrationen, lederteamet, heltidsundervisningen, onlineskolen og projektstillinger.

Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Samarbejde og servicering af elever, medarbejdere, frie brugere og ledelse
  • Udarbejde budget og regnskab - KMD OPUS samt administration i programmerne FELIKS, TEA, TRIO og eDoc
  • Kommunikation og koordination, herunder sikring af effektiv intern og ekstern kommunikation samt forberedelse af skriftlige oplæg samt præsentationsmateriale til fx bestyrelse
  • Opdatering af www.naestvedung.nu
  • Systematisk arbejde med data i en organisatorisk kontekst
Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med højt til loftet, høje forventninger, højt humør, teamwork og tempo
  • høj grad af frihed til at tilrettelægge arbejdsdagen
  • en arbejdsplads, hvor du som administrativ medarbejder vil blive opfattet som en naturlig og fuldt integreret del af medarbejdergruppen
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer åbenhed og nærhed ift. såvel elever, forældre og hinanden
  • en arbejdsplads der tager ledelse seriøst- både i ord og handling
Vi forventer, at du
  • har en relevant uddannelse og gerne med erfaring fra lignende stilling
  • er administrativ stærk - også med IT-systemer
  • er god til at bevare overblikket i en travl hverdag med mange afbrydelser
  • har de grundlæggende færdigheder til at forstå og analysere data
  • har lyst til at gøre en forskel og vil deltage i sociale aktiviteter

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og HK.

Tiltrædelse 1. august 2025.

Arbejdstid pr. uge 35 timer.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Suzanne Andersen på mobil 2380 4569.

Du kan også læse mere om os på hjemmesiden https://naestvedung.nu/

Ansøgningsfrist torsdag den 15. maj 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 10. juni 2025.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads.
Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv.

Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

apartmentNæstved KommuneplaceNæstved
Center for Ejendomme og Indkøb, Næstved Kommune, søger en dygtig administrativ medarbejder til Forsikringsenheden. Næstved Kommune har igennem flere år været selvforsikret, og herunder tegnet forsikringer på områder, hvor skader i større omfang...
apartmentCLEANROOMS ApSplaceHaslev, 17 km fra Næstved
Bliv en del af vores dedikerede og voksende virksomhed! CleanRooms søger lige nu en administrativ medarbejder med sælger gen til vores team i Haslev. Vi leder efter en pligtopfyldende og ansvarsbevidst administrativ medarbejder med flair for salg...
apartmentRegion SjællandplaceVordingborg, 26 km fra Næstved
Vi søger en medarbejder til S3 med vagtplanlæggerfunktion samt til administrative opgaver. S3 består af 2 afsnit. Der er ansat lægesekretærer, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialrådgiver, fysioterapeut og læger...