Speditør

apartmentArctic Import A/S placeAalborg calendar_month 

Er du stærk indenfor spedition, logistik og shipping, og ønsker du både faglig og personlig udvikling? Har du mod på at blive en del af en vækstende international virksomhed med drive og højt til loftet? Så er det dig, vi leder efter som vores nye kollega i Speditionsafdelingen!

Om stillingen

Som en del af vores Speditionsafdeling, som i dag består af 4 medarbejdere, får du et tæt samarbejde med resten af Arctic Imports selskaber og afdelinger i Nordatlanten. Du vil arbejde i en alsidig og dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden.

Du får stor frihed til at præge din egen rolle, mens du bliver en del af et dygtigt team i en innovativ virksomhed med gode udviklingsmuligheder.

Lidt om dig og dine arbejdsopgaver

Vi søger dig, der er uddannet indenfor spedition, logistik, shipping eller supply chain, og som er klar til at tage ansvar og bidrage til en vækstende virksomhed. Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer og være i stand til at arbejde selvstændigt, men ser dig selv som en teamplayer.

Vi forestiller os at du er struktureret og vedholdende. Du er initiativrig, ansvarlig samt serviceminded og søger løsninger i det, du beskæftiger dig med. Du er vant til at arbejde i Microsoft Office-pakken.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Kontakt med speditører og transportører i ind- og udland
  • Toldbehandling i forbindelse med eksport til hele Nordatlanten
  • Booking og arrangere multimodale transporter til Nordatlanten
  • Kontakt med leverandører i ind- og udland
  • Behandling af leveranceoplysninger fra leverandører
  • Udarbejdelse af transportdokumenter
  • Diverse ad hoc-opgaver og administrative opgaver
  • Cross Trade worldwide til Nordatlanten
  • Indgå i diverse projektgrupper som repræsentant for speditionsafdelingen

Din arbejdsplads

Arctic Import er en stærk familieejet virksomhed, som beskæftiger ca. 100 medarbejdere, hvoraf 58 sidder i Aalborg. Nordatlanten – Grønland, Færøerne og Island - er vores hjemmebane og hverdagen her er vores passion. Vi arbejder kontinuerligt på at blive Nordatlantens foretrukne forretningspartner, udgøre det stærkeste team og yde den bedste kundeservice i Nordatlanten.

Du bliver en vigtig medarbejder i en vækstvirksomhed med ambitioner. Din trivsel og bidrag til det sociale på arbejdspladsen er i højsæde, og vi investerer gerne i din fortsatte udvikling som fagperson.

Ansøgningsfrist

Send gerne din ansøgning i dag – opstart hurtigst muligt.

Har du lyst til at være med på holdet og skabe dig en fremtid hos Arctic Import A/S, så send din ansøgning og CV til hr@arcticimport.dk med emnet ”Speditør”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores teamleder i Speditionsteamet, Christian Odgaard Jensen på mail cj@arcticimport.dk eller på tlf. 96 32 19 75.

Vi holder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, når den rette person er fundet.

apartmentKLOSTERMARKSSKOLENplaceAalborg
Klostermarksskolen søger en ny klubmedarbejder fra august 2025 Klostermarksskolen er en privatskole grundlagt i 1871. Her møder stolte traditioner fremtidens teknologi og læringsformer. Vi har ca. 600 elever – fordelt på 22 elever i hver klasse....
placeAalborg
flue på væggen'. Jeg er en 50-årig kvindelig kørestolsbruger med interesser, der spænder vidt fra en vild dag udenfor hjemmets fire vægge til en aften i fred og ro foran fjernsynet. Jeg har, i tidernes morgen, læst engelsk på Aalborg Universitet...
apartmentE.P. SERVICE.DK ApSplaceAalborg
Har du hænderne rigtigt skruet på, og ved du hvad orden er? Så er dette måske lige jobbet for dig! Jobbet E.P. Service søger en rengøringsassistent med opstart snarest muligt. Opgaver er herunder men ikke begrænset til:  •  Fraflytningsrengøring