Daglig pædagogisk leder til Børnenes Univers Grindsted Vest

apartmentBillund Kommune placeGrindsted calendar_month 

Det er noget særligt at være leder på dagtilbudsområdet i Billund Kommune – vi tager leg alvorligt.

Nu har du en enestående mulighed for at blive daglig pædagogisk leder i Børnenes Univers Grindsted Vest med tiltrædelse i november.

Børnenes Univers Grindsted Vest består af tre afdelinger: en vuggestue og to børnehaveafdelinger. Ud over det pædagogiske personale er der ansat ernæringsfagligt personale.

Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der er fagligt stærk, engageret og dedikeret til kerneopgaven – og du vil møde en aktiv og engageret forældregruppe.

Du indgår i et velfungerende ledelsesteam, hvor den ene daglige pædagogiske leder tiltrådte i januar 2022, og hvor dagtilbudslederen har været ansat siden 2011. Din forgænger går på pension efter mange års ansættelse i dagtilbuddet.

Som leder vil du samarbejde med en række eksterne aktører. Med afsæt i værdien “vi lykkes ved fælles hjælp” vil du skulle indgå i et tæt samarbejde om den daglige ledelse af kerneopgaven – at skabe det gode børneliv.

Dagtilbuddet har siden 2021 været samlet under ét tag i moderne og gennemtænkte fysiske rammer. Her møder du inspirerende lege- og læringsmiljøer både ude og inde, med fokus på både det enkelte barn, børnegruppen og fællesskabet. Indretningen med flere indgange, afdelinger og legepladser bidrager til overskuelige og trygge rammer for børnene.

Vi lægger vægt på, at alle føler sig ventede, velkomne, værdsatte og betydningsfulde i fællesskabet.

Hverdagen er struktureret omkring faste rutiner, børneinitieret leg og voksenstyrede aktiviteter. Organiseringen giver gode muligheder for ro, nærvær, læring og tryghed. Relations arbejdet er centralt i vores pædagogiske praksis, og vi inddrager aktivt børnenes perspektiver i udviklingen af stærke lege- og læringsmiljøer.

Billund Kommune er kendt for et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi i fællesskab finder de bedste løsninger. Vi ser børns trivsel, læring, dannelse og udvikling som et fælles ansvar.

Vi har en høj andel af uddannet personale og prioriterer kompetenceudvikling tæt på praksis. Vi arbejder målrettet, data- og videns informeret i professionelle læringsfællesskaber med fokus på fælles ansvar for alle børn. Samtidig vægter vi et godt arbejdsmiljø, hvor humor, trivsel og arbejdsglæde er bærende elementer i hverdagen.

Vi er stolte af vores dagtilbud og vores stærke medarbejdergruppe – det mærkes i hverdagen og er afgørende for børnenes trivsel.

Vi håber, at dette har vakt din interesse, og at du har lyst til at søge stillingen som daglig pædagogisk leder i Børnenes Univers Grindsted Vest.

Du kan finde yderligere information i job- og personprofilen.

Ansættelsesvilkår

Ansøgningsfrist 14.08.2026 kl. 23:59 via linket i jobopslaget.

Samtaler gennemføres 01.09 & 21.09 Forventet tiltrædelse 01.11.2026

VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?

Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.

Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.

Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.

apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg, 44 km fra Grindsted
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Pædagogisk leder Mette Tranberg Christensen tlf.: 21 45 73 58, mail: mec1@esbjerg.dk Pædagogisk leder Trine Madsen tlf. 40 20 84 15, mail: trmad@esbjerg.dk Løn- og ansættelsesvilkår i henhold...
local_fire_departmentHaster

AKT-pædagog i Børnehuset Brændgård

placeHerning, 42 km fra Grindsted
og i fællesskabet. ”Vi er en institution i bevægelse” Som AKT-pædagog knyttes du tæt til den pædagogiske leder i huset. De opgaver, som skal løses, er bl.a. understøttelse af den pædagogiske praksis, observationer, sparring, guidning, skriftlige beskrivelser...
apartmentEsbjerg KommuneplaceBramming, 35 km fra Grindsted
du kontakte pædagogisk leder Christel Kallesøe på tlf. 40 20 75 80. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: