Start din karriere som leder ved Military Training Elementet hos Fighter Wing Skrydstrup

apartmentForsvaret placeVojens calendar_month 
Start din karriere som leder ved Military Training Elementet hos Fighter Wing Skrydstrup Military Training Elementet på Flyvestation Skrydstrup søger en dygtig leder, fra Flyvevåbnet eller Hæren, der er relationsorienteret og har lyst til at arbejde i et spændende operativt miljø.
Lyder det som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig! Om os Military Training Elementet er en del af den nyoprettede BASE organisation, der består af Host Nation Support sektionen, Bevogtningstjenesten og Force Protection Element. I vores organisation mangler vi en dygtig leder til at føre Military Training Elementet (MTE) videre i enhedens udvikling.
MTE er den enhed, der skal sikre, at vi har de rette militære færdigheder og kompetencer, så vi kan begå os som soldater. Det er også i dette element, at vi sikrer mulighed for at gennemføre de kvalifikationsgivende uddannelser, som i sidste ende skal give den enkelte soldat sine ”grønne Q'er", så vi kan udsendes.
Eksempler på uddannelser der udbydes via MTE er grundlæggende militær uddannelse over 4 uger, skydeuddannelse på pistol og gevær, førstehjælp, idræt og erhvervspraktik. Derudover en række mindre uddannelser, som vi forventer bliver suppleret i nærmeste fremtid med nye spændende tiltag fra Flyverkommandoen.
Ud over disse uddannelser, er MTE også en vigtig partner i uddannelsen af bevogtningen på flyvestationen. Når elementet er fuldt bemandet vil der være en leder (dig), tre sagsbehandler på seniorsergent niveau, tre oversergenter samt en enkelt sergent som virker som instruktører i MTE.
Om stillingen Hvad du kan forvente i stillingen som leder: Du skal forestå ledelsen af elementet og referer direkte til CH BASE. Du indtræder derfor som en del af ledelsesteamet i BASE organisationen. Du udvikler elementet fagligt, herunder kvaliteten af undervisningen samt relevansen af de udbudte uddannelser.
Du sikrer rettidig og korrekt befalingsudgivelse inden for eget ansvarsområde. Du indgår aktivt i – og bidrager til – et inspirerende arbejdsmiljø, hvor høj faglighed understøttes af god sparring, trivsel, godt humør og en uformel omgangstone.
Du vedligeholder og udbygger dit ansvarsområde, og du tager aktivt ansvar for at sektionen gennemfører og afslutter opgaverne med tilfredsstillende resultater. Om dig Du er premierløjtnant fra Flyvevåbnet eller Hæren. Vi lægger vægt på, at du: Du har interesse for uddannelse og militær fysisk træning.
Du er velformuleret og har gode formuleringsevner i skrift og tale, på dansk og engelsk, som du forstår at anvende til korte og præcise beskrivelser, når du skal finde løsninger. Du er positiv, imødekommende og tillidsvækkende, hvilket gør det nemt for dig at skabe og vedligeholde relationer.
Du er engageret og god til at motivere og samarbejde. Du er vedholden og har en fighter gemt i dig. Du har sans for såvel detaljen som helheden. Samtidig forstår du at omsætte problemstillinger til konkrete opgaver med proces- og tidsplaner, som fører til hensigtsmæssige løsninger.
Du kan håndtere at have mange opgaver og samtidig overholde deadlines. Ordentlighed er et nøgleord i Flyvevåbnet, og det forventer vi naturligvis også af dig, ligesom det falder dig naturligt at tage ansvar. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Fast tjenestested er Flyvestation Skrydstrup. Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til kontakte major Mike Glargaard på mobil 2512 4451 eller på mail FW-B-001@mil.dk. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail FPS-JUK@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 30. september 2025. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. november 2025 eller efter aftale. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Fighter Wing På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere. Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser.
Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens. Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Samarbejde med Haderslev Kommune Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker. Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Line Lind på telefon 23 30 25 27 eller mail lili@haderslev.dk. I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt.

Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner. Fakta Application due30-09-2025 Start date01-11-2025 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Julie Kastoft-Christensen HR-konsulent E-mail Mike Glargaard Chef E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/fw/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceVojens
Leder af Særlig Materiel Skrydstrup Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Så søger vi en leder af Særlig Materiel for depotet i Skrydstrup. Om os Særlig Materiel er en underafdeling under Forsvarets Materiel...
apartmentFonden For Aabenraa LiveplaceAabenraa, 24 km fra Vojens
Vil du stå i spidsen for et af Danmarks mest nysgerrige og netværksbårne spillesteder? Har du både forretningssans og kulturforståelse? Kan du balancere udvikling og drift – og skabe stærke samarbejder på tværs? Så er det måske dig, vi leder...
apartmentHANSENBERGplaceKolding, 29 km fra Vojens
logo EUD EUX HTX Lærepladsen Efteruddannelse Vejledning Om os Forsidearrow Om osarrow Om HANSENBERGarrow Job på HANSENBERGarrow Del siden Leder af Indkøbsfællesskabet IFIRS...