Engageret sygeplejerske til afsnit D3 på Psykiatrisk Center Glostrup

apartmentRegion Hovedstaden placeGlostrup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Engageret sygeplejerske til afsnit D3 på Psykiatrisk Center Glostrup Bliver din arbejdsglæde større ved at se din og kollegernes indsats gøre en positiv forskel for vores patienter?
Så skal du søge en stilling hos os. Om modtageafsnit D3 Afsnit D3 er et lukket akut modtageafsnit, som modtager patienter med behov for hurtig og intensiv sygepleje, observation og behandling. Vi har plads til 16 patienter, som vi modtager hele døgnet, ofte med udfordrende og komplekse psykiatriske og somatiske problemstillinger.
Vores optageområde består af 8 kommuner på Københavns Vestegn, samt en bydel af København. Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang. Vi inddrager patienten og dennes pårørende for at skabe et individuelt, trygt og godt indlæggelsesforløb.
Vi arbejder med at inddrage Safewards og kognitiv adfærdsterapi i behandlingen. Dine arbejdsopgaver Som sygeplejerske hos os bliver relationsarbejde din kerneopgave. Du kommer til at planlægge behandling og pleje af patienterne med udgangspunkt i den enkelte patients individuelle behov og ønsker.
Du vil, i tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger, arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker. Vi arbejder miljøterapeutisk og med meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkelte patients behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
Dine opgaver vil bl.a. være: Varetage kontaktpersonfunktionen for 2-4 patienter Observere, dokumentere og beskrive såvel somatiske som psykiatriske symptomer og interventioner Skabe tillidsfulde relationer til vores patienter og arbejde deeskalerende i udfordrende situationer Bidrage til et roligt og trygt miljø, hvor struktur og nærvær er afgørende Vi tilbyder: Gode kolleger.
Du bliver del af en helstøbt og alsidig personalegruppe, som er rigtig gode til at integrere nye mennesker i fællesskabet. Vi spænder vidt i både alder og erfaring, men fælles for os alle er, at vi er engagerede i vores arbejde med en udsat patientgruppe.
Gode muligheder for videreuddannelse. Vi prioriterer kurset ”Godt på vej i Psykiatrien”, samt Akutsygeplejerskeuddannelsen meget højt. Er du interesseret i specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, er det også en mulighed. Godt arbejdsmiljø. Vi arbejder målrettet med at nedbringe tvang med stort fokus på tryghed og sikkerhed for personale og patienter.
Vi tager vedligeholdelsestræning alvorligt og insisterer på at alle medarbejdere deltager. Udvikling af personlig fagidentitet. Selvom om vi som kollegagruppe har fokus på at støtte op om, og passe på hinanden, prioriteres supervision højt. Det har til hensigt at give den enkelte medarbejder mulighed for at tale om og bearbejde følelser, som arbejdet med mennesker medfører, samt at skabe overblik over egen praksis og reflekterer over denne.
Dygtig vagtplanlægger. I samarbejde med oversygeplejersken og dig, gør vores vagtplanlægger sit allerbedste for at lægge en vagtplan for dig og afsnittet, som tilgodeser din work/life balance og afsnittets behov. Vores forventninger til dig Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for den akutte psykiatri.
Har du erfaring fra det psykiatriske speciale, er det en fordel. Er du nyuddannet er dette ikke en forhindring, hvis du synes akutpsykiatri lyder spændende. Du er dygtig til at skabe relationer, både med patienter, pårørende og professionelle samarbejdspartnere.
Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du kommunikerer på en empatisk, respektfuld og tillidsskabende facon. Du prioriterer faglig udvikling. Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis.
Hos os bliver du skarp til at genkende og observere psykiatriske såvel som somatiske symptomer. Du kommer til at identificere problemstillinger hos den enkelte patient, prioritere akutte behov og igangsætte sygeplejefaglige planer og behandling.
Du trives i en afvekslende hverdag. Vi modtager patienter i alle døgnets timer, og vi ved ikke på forhånd, hvor komplekse deres patientforløb vil være. Ansættelsesforhold Stillingen er på fuld tid, og du ansættes i blandede vagter og med weekendarbejde hver anden weekend.
Vi ønsker, at du starter pr. 1.marts 2026 eller efter aftale. Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. Ønsker du at vide mere? Har du spørgsmål til stillingen eller afsnittet er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Julius Skovbæk Koch på 29 24 60 94 eller skrive på julius.skovbaek.koch@regionh.dk. Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning på afsnittet.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien. Søg stillingen Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis med det samme, men senest den 28.

december 2025. Vi afholder samtaler i uge 2. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Amager og Hvidovre Hospital Arbejdstid Fuldtid blandede vagter Jobnummer 265785 Ansøgningsfrist 28-12-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Sana Javaid Rekrutteringspartner 21307359 21307359 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden.

Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler Hospitalet har mere end 5.570 ansatte, som arbejder på tre forskellige matrikler Vi har 670.000 ambulante besøg og 91.000 indlæggelser hvert år Hospitalets fødeafdeling er landets største med 7.100 fødsler om året.

apartmentRegion HovedstadenplaceGlostrup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Introduktionsstilling i Psykiatri: Opbyg dit faglige fundament på Psykiatrisk Center Glostrup Er du en ambitiøs læge, der har afsluttet sin kliniske...
apartmentRegion HovedstadenplaceGlostrup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Barselsvikariat – Sygeplejerske med assisterende afsnitsleder funktion til intensivt døgnafsnit D2, Psykiatrisk Center Glostrup Har du lyst...
apartmentRegion HovedstadenplaceGlostrup
Psykiatrisk Center Glostrup, Afdeling D4 finder du på Nordstjernevej 30, 2600 Glostrup Send din ansøgning! Send os din ansøgning, CV, samt uddannelsesbevis senest d. 9. december 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende. Du kan læse mere om Psykiatrisk...