Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune søger 3 Social- og Sundhedsassistenter til dagvagtstillinger

apartmentHalsnæs Kommune placeFrederiksværk calendar_month 

Er du til sammenhold, humor og den gode stemning, skal du søge job hos os. Halsnæs Hjemmepleje er et godt sted at arbejde, og lige nu oplever vi en stor stigning i nye borgere - derfor søger vi social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i vores velfungerende hjemmeplejegrupper i Frederiksværk- og Melbyområdet.

Vi søger dig, der gerne vil arbejde i et fagligt stærkt team, og som vægter trivsel og det faglige samarbejde højt.

Er du nyuddannet, skal du endelig søge også - vi skal nok sikre en tryg og god opstart med tæt kontakt til en kollega ift. sparring.

Vi er 2 grupper med medarbejdere, der er imødekommende og rummelige, har god humor, og vi tager altid godt imod nye kollegaer.

Har du lyst til
  • At bidrage med din faglighed i et tæt tværfagligt team omkring borgerne?
  • At varetage den pleje og de indsatser, der er behov for hos borgerne, og bidrage med din faglighed i borgerforløb med en vis grad af kompleksitet?
  • At dygtiggøre dig? – Vi har fast planlagt undervisning i grupperne ved gruppens egen udviklingssygeplejerske, og der er også rig mulighed for udvikling i det daglige sammen med kollegaer.
  • At gøre en forskel for vores borgere i Halsnæs, når du fungerer som kontaktperson og har ansvar for borgers forløb?
  • At være med til implementering af ældreloven og overgangen til faste tværfaglige teams (I Melby-gruppen) og at arbejde i et allerede fast tværfagligt team (i Frederiksværk-gruppen)?
  • At være en del af en virksomhed, hvor ledelsen er i øjenhøjde, og hvor vi inden for de givne rammer har stor fokus på medbestemmelse, trivsel og anerkendelse?

Kan du se dig selv i ovenstående, så tror vi, du vil passe godt ind her hos os.

Hos os vægter vi at inddrage den specialviden mange af vores ansatte har, og kan fungere som faglige formidlere inden for forskellige fagområder.

Der er altid mulighed for at sparre med en kollega, der har specialviden.

Måske har du også særlig viden, du kan formidle videre?

Citat fra en af vores social- og sundhedsassistenter: ”Her er masser af faglige udfordringer ”.

Kom forbi til kaffe og rundvisning

Hvis du søger en bestemt gruppe, så skriv endelig det i din ansøgning.

Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og mærke den gode stemning hos os. Vi giver en lille rundvisning og fortæller lidt om os.

Ring til:

Områdeleder for Sygeplejen, (samt Frederiksværkområdet) Cille Boysen Rønde på 29625203

Områdeleder for Melbyområdet, Camilla Baumbach på 23822506.

Det formelle
  • Ansættelse: 1. maj eller efter aftale.
  • Timetal 37 timer pr. uge - eller timetal efter aftale.
  • Weekendvagt hver 3. uge.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for ny løn.
  • Ansøgningsfrist den 22/4.
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.

Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.

apartmentRoskilde KommuneplaceJyllinge, 25 km fra Frederiksværk
Social- og sundhedsassistent søges til Hjemmeplejen Distrikt Nord – Jyllinge Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der motiveres af at arbejde tæt sammen med få, faste kolleger. Som en del af Ældreloven...
apartmentRegion HovedstadenplaceHillerød, 18 km fra Frederiksværk
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Social- og sundhedsassistent søges til vores fagligt stærke team i psykiatrisk akutmodtagelse Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland Brænder...
apartmentRudersdal KommuneplaceBirkerød, 29 km fra Frederiksværk
Social- og Sundhedsassistent til Rehabilitering. Social-og Sundhedsassistenter søges til Døgn- og Rehabiliteringscenter i udvikling Vi søger pr. Juni. april 2024 – eller snarest – en engageret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent...