36 timer Pædagogmedhjælper til udflytterbørnehave

apartmentDen integrerede institution Riiset placeKøbenhavn calendar_month 

Pædagogmedhjælper til udflytterbørnehave.

Vil du arbejde i naturen, skabe stærke børnefællesskaber og blive en del af et trygt og fagligt miljø?

Er du en person, der trives under åben himmel og brænder for at skabe det gode børneliv sammen med engagerede kollegaer?

Så er du måske vores nye medarbejder i Riiset, en selvejende integreret institution i Bellahøj med både vuggestue og udflytterbørnehave.

Vi har 42 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn – og vi søger nu en pædagogmedhjælper, til vores udflytterafdeling. Mødestedet vil være på adressen i Riiset, Bellahøjvej 46.
  • Om udflytterbørnehaven

Vi mødes hver morgen i Bellahøj, hvor bussen afgår kl. 8.15 mod vores smukke udflytterbørnehave i Nordsjælland.

Her ankommer vi ca. kl. 9.00, holder samling og nyder lidt frugt og grønt, før dagen for alvor begynder.

Vores udflytterliv byder på:

  • Et stort og varieret naturområde – privat skov, bakker, krat og masser af plads
  • Muligheder for bål, ture, udeliv og kreative aktiviteter
  • Gode forhold både inde og ude
  • En madmor (Rikke), der hver dag forkæler børn og voksne med god, hjemmelavet mad
  • En rytme der giver ro, nærvær og tid til kvalitet
  • Retur til Bellahøj kl. 15.30 (Mandag og fredag kl. 14.30)
  • Det pædagogiske miljø – derfor skal du søge hos os

I Riiset prioriterer vi arbejdsmiljø, faglighed og trivsel – både hos børn og voksne.

⭐ Vi mangler en pædagogmedhjælper der møder ind og er sammen med børnene fra de møder til de er retur i Bellahøj.

Vi tilbyder:

⭐ En ledelse, der lytter

Vi har strukturerede MUS-samtaler, og du kan altid komme til os – med både store og små ting. Vi tror på dialog, tillid og ordentlighed.

⭐ Plads til dine idéer og faglige interesser

Hos os kan du sætte dit eget pædagogiske præg.

Elsker du musik? Bålmad? Motorik? Naturaktiviteter? Kreative projekter i skoven?

Så får du mulighed for at bringe det i spil.

⭐ Et stærkt fællesskab

Vi hjælper hinanden, griner sammen og står sammen om kerneopgaven.

⭐ Et børnesyn med fokus på robusthed, selvværd og legeglæde

Når børn får lov til at lege frit og udforske naturen, styrker det både kroppen, modet, relationerne og selvværdet – noget vi værner meget om.
  • Vi søger en pædagogmedhjælper, der…
  • er glad for udeliv og nysgerrig på naturens muligheder
  • værdsætter fællesskab og samarbejde
  • arbejder anerkendende og nærværende
  • er klar på en hverdag med både struktur og spontanitet
  • har lyst til at udvikle vores pædagogiske miljø sammen med os

Vi har brug for at du har erfaring fra det pædagogiske område, eller natur og udeliv. Men

Det vigtigste er, at du har hjertet med – naturen skal vi nok lære dig at bruge.
  • Vil du med ud i naturen?

Vi vil meget gerne vise dig rundt!

Kontakt:

Jan Friis-Andersen · Tlf. 21 70 95 54

Læs mere om os på vores hjemmeside: www.riiset.dk

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
som pædagogmedhjælper i vores vuggestue og skabe trygge barndomsminder for vores livsglade børn? Så send os en ansøgning. Du bliver en del af et velfungerende vuggestueteam med fire pædagoger og en anden pædagogmedhjælper samt 20 skønne vuggestuebørn og deres familier...
apartmentFrederiksberg KommuneplaceFrederiksberg, 5 km fra København
jobagent Omsorgs- og pædagogmedhjælper ca. 34 timer fordelt på 2 socialpædagogiske aktivitets- og samværstilbud på Frederiksberg Vi søger en omsorgs- og pædagogmedhjælper, der sammen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
samarbejde omkring børnene? Vi søger en engageret og initiativrig pædagogmedhjælper til en 30-timers stilling med opstart 1. august 2026. Om jobbet Du bliver en del af et dedikeret og imødekommende team, hvor vi hver dag arbejder for at skabe trivsel...