Faglært konstabel til Jordudstyrsværkstedet i Vadum ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

apartmentForsvaret placeVadum calendar_month 
Faglært konstabel til Jordudstyrsværkstedet i Vadum ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Er du den, vi leder efter? Vil du være med til at gøre en forskel i det danske Forsvar? Så læs med her. Har du en faglært baggrund som elektriker, smed, maskinarbejder, mekaniker – eller en anden relevant uddannelse med sort svendebrev?
Brænder du for at bruge dine kompetencer i en meningsfuld hverdag, og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Så er det netop dig, vi mangler på Jordudstyrsværkstedet ved Flyvestation Aalborg. Om os Jordudstyrsværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg og består af 29 kompetente og erfarne medarbejdere – både militære og civile.
Vi står for vedligeholdelse, reparation, eftersyn og modifikation af Forsvarets jordudstyr og specialkøretøjer. Vi lægger stor vægt på et højt fagligt niveau og et stærkt socialt fællesskab, hvor tryghed, tillid og gensidig respekt er grundlæggende værdier.
Sikkerhed er en integreret del af vores daglige arbejde. Vi tror på, at et fagligt stærkt, rummeligt og humørfyldt sammenhold er afgørende for trivslen på værkstedet. Det bidrager samtidig positivt til både effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen.
Vores arbejdsmiljø og fælles arrangementer er blandt de mange indsatsområder, der styrker fællesskabet på Jordudstyrsværkstedet. Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt, og din frokostpause er en del af arbejdstiden – så du har bedre mulighed for at skabe balance mellem arbejde og privatliv.
Om stillingen Du bliver en del af et højt specialiseret Jordudstyrsværksted som håndterer vedligeholdelsesopgaver og eftersyn inden for jordudstyrsmateriel og specialkøretøjer. Dine primære arbejdsopgaver indebærer følgende områder: Vedligeholdelse, reparation og modifikation på Jordudstyrsmateriel, blandt andet generator, hydrauliktestere og Fly jack mm.
daglig vedligeholdelse af Bak 12. Halv/årlig eftersyn af Jordudstyrsmateriel i Grønland. Specialopgaver i vores smedje. Udover diverse eftersyn og reparationer på jordudstyrsmateriel, deltager vi også i internationale operationer, hvor vi på nuværende tidspunkt udsendes med Air Transport Wing Aalborg til verdens brændpunkter.
Rejseaktiviteter vil forekomme bl.a. i forbindelse med din kompetenceudvikling samt enkelte vedligeholdelsesopgaver i Grønland. Om dig Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som mekaniker, smed, industritekniker eller elektriker og gerne en baggrund som konstabel.
Har du ikke tidligere gennemført en militær grunduddannelse, skal du inden din ansættelse være indstillet på at gennemføre en afprøvning. Afprøvningen består af en fysisk test, helbredsundersøgelse og psykologsamtale. Ligeledes skal du efter din ansættelse være indstillet på at gennemføre en militær basisuddannelse.
Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk i skrift og tale, på et relevant fagligt niveau. Det forventes, at du bidrager til at skabe positive rammer for samarbejde, kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet.
Du har evnen og viljen til at arbejde inden for et højt specialiseret område, hvor vi også vil give dig muligheden for løbende uddannelse relateret til dine arbejdsopgaver. Du bidrager til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for samarbejde.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst Dit faste tjenestested vil være Aalborg. Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse.
Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at værkstedsleder Jan Poulsen på telefon 25 40 78 33.
Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, kontakt HR-konsulent Susan Hadberg på mail FPS-SHA@MIL.DK. Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025 og samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse efter aftale. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel.
En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand.
De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Fakta Application due28-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/vaernsfalles/fvt/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceVadum
Teknik og tjeneste i èt - Militær mekaniker til Jordudstyrsværkstedet i Vadum ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Vil du være med til at gøre en forskel og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team, så læs videre...
apartmentKirppu Danmark ApSplaceAalborg, 9 km fra Vadum
Karrieremenu Start Afdelinger Lokationer Medarbejdere Job Hovedkontor Medarbejder Log ind Kandidat Log ind på Connect Hjemmeside kirppu.dk Facebook X LinkedIn ...
placeAalborg, 9 km fra Vadum
Restaurant Boldt på SAS Radisson Aalborg søger snarest en Tjener/serveringsmedarbejder som har erfaring med a la carte servering. Det er et krav, at du har erfaring med a la carte. Jobbet er på 20-30 timer om ugen Arbejdstid er mellem 16.00-02.30....