Efterretningsofficer ved Special Air Operations sektionen

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Efterretningsofficer ved Special Air Operations sektionen Er du en engageret officer, gerne med efterretningsbaggrund, eller anden operativ baggrund fra en af Flyvevåbnets Wings? Har du interesse i og mod på, at løfte Flyvevåbnets evner inden for Special Air Operations (SAO)?
Om os Flyverkommandoen udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I Flyverkommandoen er det National Air Operations Centre (NAOC), der, på baggrund af et rammesættende direktiv fra Operationsstaben, udfører den operative planlægning og føring af nationale og internationale luftstyrker under fred, krise og konflikt.
Fra NAOC planlægges og indsættes relevante flyberedskaber, - ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder både i fred, krise eller krig, føres herfra. I forbindelse med træning, øvelser og operationer, planlægges og koordineres der med nationale og internationale samarbejdspartnere.
Til at føre luftstyrker i specialoperationer, er der i NAOC en sektion med særlig fokus på Special Air Operations. Om stillingen Du vil som Operations- og efterretningsofficer, skulle indgå i kernebemandingen af en Special Operations Component Command (SOCC) eller andet organisatorisk element herunder, hvor du med dine kompetencer vil forestå koordination med specialstyrkeenheder samt støtte luftmilitære enheders missionsplanlægning - både nationalt og internationalt.
Du vil indgå i en sektion bestående af befalingsmænd og officerer, som alle har Special Air Operations (SAO) som det primære arbejdsområde. Du kommer til at arbejde med en bred palet af opgaver omfattende planlægning, indsættelse, øvelsesaktivitet, instruktørvirke, fagspecifik sagsbehandling, udfærdigelse og opdatering af SOP og håndbøger.
Som efterretningsspecialist vil du også have en tilknytning til Intel afdelingen i NAOC, der er Forsvarets og Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitærefterretningstjeneste. Her vil du udvikle og vedligeholde dine efterretningsfaglige kompetencer og være en efterspurgt støtte for Intel afdelingens arbejde.
Du kommer også til at have en tæt relation til Specialoperationskommandoen (SOKOM) J2, som du skal forvente at støtte med luftmilitær efterretning ved SOKOM-indsættelser. Udover at være efterretningsspecialist kommer du også til at kunne varetage rollen som operationsspecialist inden for SAO i mere bred forstand, så du vil få en bred uddannelse inden for specialoperationer og missionsplanlægning.
Dette kan også være i forhold til Forbindelsesofficers-virke under konventionelle operationer ved hovedkvarterer i ind- og udland. Sektionen deltager i NAOC’s samlede opgaveløsning, fx i forbindelse med operativ planlægning og ved krisestyring.
Derfor vil du også i denne sammenhæng skulle støtte efter behov. Om dig Du er officer, gerne med efterretnings- eller operativ baggrund. Du er kaptajn eller premierløjtnant. Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har efterretningsmæssig baggrund. Har du ikke efterregningsmæssig baggrund, vil der være mulighed for kompetenceudvikling inden for luftmilitær efterretningstjeneste. Du er en energisk person, som brænder for luftoperationer, og du har en fleksibel og pragmatisk tilgang til løsning af opgaver.
Du har gode kommunikative evner skriftligt såvel som i direkte samarbejde med andre på tværs af forskellige fagområder. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Dit daglige arbejdssted er Karup. Kontakt og ansøgning Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschefen på tlf.
728 50020 eller på mail: FKO-F-CHNPS@mil.dk. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail fps-mas@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 1. December 2025. Samtaler forventes afholdt løbende dog senest uge 50.
Stillingen er til besættelse den 1. januar eller hurtigst muligt herefter. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Flyverkommandoen Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Fakta Application due01-12-2025 Start date01-01-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Martin Street E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/forsvarskommandoen/ Share/Print

placeKarup
til rådighed i Kastellet og i Hærkommandoen i Karup, når dette er påkrævet. Det er en forudsætning, at ansøger har erfaring som sognepræst. Stillingen besættes ved frikøb fra en eksisterende præstestilling. Set over en 1-årig arbejdstidsnorm skal feltpræsten...
apartmentForsvaretplaceKarup
Lager- og Logistikoperatører til Forsyningscenter Karup Vil du arbejde på et moderne lager med engagerede kollegaer? Så er det måske dig vi mangler. Om os Vi er en del af Supply Chain Division – en moderne logistikvirksomhed, der støtter...
apartmentForsvaretplaceKarup
Instruktør til Air Mobile Protection & Recovery Faglærersektion i Karup Operations Support Wing søger en instruktør til AMPR faglærersektionen for Operations, Capabilities and Exercise Flight ved Tactical Support Squadron. Om os Tactical...