Vi søger en pædagog med hjerte for børn og øje for fællesskabet
Vi søger en engageret og nærværende pædagog, 30 timer ugentlig, som har lyst til at blive en del af et lille, livligt og fagligt stærkt team til vores SFO.
Vi har 80 dejlige børn. Det betyder, at vi kender dem alle og hinanden rigtig godt. Vi har en hverdag, hvor der er plads til faglige drøftelser, og hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og fællesskab.
Personalegruppen består af 3 pædagoger, en medhjælper og en leder. Hos os er der kort fra idé til handling, og alle bidrager aktivt til både praksis og refleksion.
Vi lægger stor vægt på, at du:
- Er nærværende og imødekommende i mødet med børnene
- Har lyst til at prioritere tid til det enkelte barn
- Er struktureret og kan skabe overblik i hverdagen
- Deltager aktivt i faglige refleksioner og samarbejde
- Gerne sætter kreative og/eller fysiske aktiviteter i gang med børnene
Hos os får du:
- Et lille og trygt miljø, hvor relationer er i centrum
- Mulighed for at lære alle børn godt at kende
- Et team med godt humør og stærkt sammenhold
- En hverdag præget af fleksibilitet, engagement og medindflydelse
Vi har ikke de største eller mest moderne faciliteter – til gengæld kan vi prale af vores gode humør, vores stærke fællesskab og vores evne til at skabe gode rammer for børnene med det, vi har.
Lyder det som et sted for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelse:
Efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Vi opfordrer til at du besøger os og vores SFO, inden du sender en ansøgning.Kontakt Camilla vores sekretær på tlf. 43 32 44 00 hvis du gerne vil besøge os.
Ansøgningsfrist: onsdag d.10. juni 2026Samtaler: mandag d. 15. juni 2026
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.