Ambitiøs og helhedsorienteret fuldmægtig/specialkonsulent til Koordinationssektionen ved Forsvarsakademiet i København
Måske det er dig vi leder efter. Om os Forsvarsakademiet uddanner officerer og befalingsmænd til Forsvaret og skal fokusere på den fortsatte opbygning af kampkraft. I stabens Koordinationssektion er vi 10 civile og militære medarbejdere, der arbejder i fem fagteams.
Vores primære opgaver er at betjene Forsvarsakademiets ledelse og koordinere opgaver på tværs af Forsvarsakademiet. Vi tager udfordringerne som de kommer og stræber altid efter at levere vores bedste. Vi er verordnet ansvarlige for koordinering og fastlæggelse af processer for eksterne myndighedshenvendelser.
Vi har ansvaret for Forsvarsakademiets sagshåndteringsprocesser, for juridisk behandling af aktindsigt og klager, for kommunikationsindsatsen og for controlling af dokumenter og for stabens operative planlægningsarbejde. Vi gennemfører undervisning inden for sagsbehandling, god forvaltningsskik og journalisering mv., for nye chefer og sagsbehandlere, og så løser vi forekommende sekretariatsopgaver for ledelsen.
Vores sagsområder er præget af seriøsitet, og vi prioriterer et uformelt arbejdsmiljø med fokus på god trivsel og arbejdsglæde, hvor der lægges vægt på fleksibilitet i hverdagen. Du vil således medvirke ved tilrettelæggelse af din opgaveløsning.
Hos os får du ikke bare et job, du får en mulighed for at udvikle dig og være en del af et fantastisk fællesskab. Koordinationssektionen er forankret i Planlægningsafdelingen, ved Forsvarsakademiets stab. Om stillingen Du bliver et centralt knudepunkt for henvendelser – både internt i Forsvaret, mellem myndigheder og eksternt.
Du skal blandt andet behandle politiske spørgsmål og høringer fra andre styrelser. Du har en central rolle i at forankre opgaverne korrekt, så Forsvarsakademiet løser opgaverne det rigtige sted, på den rigtige måde og i rette tid. Du vil blive eksponeret bredt ved Forsvarsakademiet, når du involveres i strategiske eller sensitive sager, hvor du vil opleve, at du er omdrejningspunktet og ledelsens repræsentant.
Du vil også opleve at være Planlægningsafdelingens repræsentant ved gennemførelse af intern uddannelse ved Forsvarsakademiet. Arbejdsopgaverne løses gennem koordination med interessenter inden for og uden for Forsvarsakademiet, blandt andet ved udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelsen., Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver, og have et tæt samarbejde på tværs af hele Forsvarsakademiet.
Du vil også få kontakt til andre dele af Forsvaret og koncernen. Arbejdstempoet i sektionen kan fra tid til anden være højt og opgaverne mange, hvorfor du må forvente periodevis spidsbelastning. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig ved løsning af de varierende opgaver og gennem anden kompetenceudvikling, fx kurser.
Om dig Du er formentlig i første halvdel af din karriere med en relevant længerevarende akademisk uddannelse, der ser jobbet som et vigtigt element i din videre udvikling. Vi søger en medarbejder, som: Kommunikerer klart og tydeligt såvel mundtligt som skriftligt Er (virkelig) god til at skabe og pleje relationer og arbejde på tværs af organisationer Er engageret med overskud, og har en konstruktiv og samarbejdsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer, hvor du ofte vil fungere som lead Trives i en dynamisk hverdag, hvor du i sparring med kollegaer og nærmeste chef selv er medvirkende til at sætte rammer og direktiv for opgaveløsningen Er struktureret og resultatorienteret med en inkluderende og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen Tager ejerskab for iværksatte opgaver og følger af egen drift op på disse Gennem en analytisk tilgang og koordination kan du omsætte komplekse mål til forståelige opgaver til enheder ved Forsvarsakademiet.
Du har gerne erfaring med fastlæggelse af processer og udarbejdelse af beslutningsoplæg på myndighedsniveau. Erfaring fra andre af forsvarets myndigheder vil være en fordel. Du ser gerne, at du har erfaring med koordination og planlægning af større tværgående opgaver samt eventuelt erfaring med undervisning.Du har et højt forandringsberedskab, fordi opgaverne er mangeartede og forskellige fra dag til dag, og fordi du vil opleve sager med korte terminer samt komplekse opgaver med længere tidshorisont. Vi har brug for en kollega, der har lyst til at indgå i et team af kompetente kolleger, som ud over at levere gode resultater også prioriterer at skabe et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor en respektfuld dialog og konstruktivt samarbejde er vigtig.
Du trives og deltager også i sektionens sociale arrangementer, eventuelt også uden for arbejdstid. Vi er klar over, at ovenstående række af krav og ønsker til dig er lang, og at du nok ikke kan honorere dem alle, hvorfor vi er indstillede på en god oplæring på de nødvendige områder.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er på Svanemøllens Kaserne i København. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Christian Damberg på telefon 7281 7160 eller på mail fak-pl-kor01@fiin.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder.
Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl.
sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter.
Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk. Fakta Application due19-06-2026 Start date15-08-2026 Work hours37 timer Position category Position typeFuldmægtigSpecialkonsulentAdministrativt arbejde WorkplaceKøbenhavn by Workplace Contact Christian Damberg E-mail Stinne Strøjr Hansen E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fak.dk/da/ Share/Print