Brøndbyvester - G4S logistikafdeling søger medarbejdere til vikariat i vores refurb værksted
Vores logistikafdeling har rigtigt travlt op mod årsafslutningen og har derfor brug for et par medarbejdere som er mødestabile og har hænderne godt skruet på. Der er tale om tidsbegrænsede ansættelser på ca. 3 måneder.
Jobbet:
Du vil indgå i et team på p.t. 6 personer som primært arbejder med reparation af brugt sikkerhedsudstyr i G4S-produktsortiment
Afdelingen har stort fokus på refurbishing af produkter og der er store forventninger til, at området udvides og udvikles yderligere i de kommende år.
Netop håndtering af produkter og bearbejdning af disse, bliver dit fokus og omfatter blandt andet:
- Klargøring af produkter
- Udskiftning af dele og batterier
- Test af produkter
- Pakning af varer
- Forefaldende lagerarbejde i forbindelse med afdelingens aktivitet
Personprofil
Vi forestiller os en ansvarsfuld person der fungerer godt i teams.
Det forventes, at du er fleksibel i forhold til ad hoc-opgaver og trives med travlhed og at man ikke altid kan forudse, hvad dagen bringer.
Du vil blive oplært i de nødvendige funktioner, så det vigtigste er at du har at gåpåmod og lyst til at lære.
Vi tilbyder:
Et afvekslende og selvstændigt job, hvor du samarbejder med kompetente og engagerede kolleger i et dynamisk miljø. Løn og pension fastsættes efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos G4S, forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed.
Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden, og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Kontakt:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Kristian Rye Jensen på telefon 51 14 77 72, mandag – fredag kl. 10-14
Ansøgningsfrist:
Skynd dig at søge hvis du er interesseret, for vi ansætter hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende og stillingen tages ned, når vi har fundet vores nye vikarer.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt, efter aftale
Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.