Social og Familie søger to socialrådgivere til Myndighed Børn 0-14 år
Brænder du for at skabe udvikling, sundhed og trivsel gennem dialog og inddragelse? Så har du nu muligheden for at blive en del af en prioriteret og ambitiøs afdeling i Social og Familie, som lige nu arbejder målrettet på at styrke og udvikle det specialiserede børneområde.Vi søger to dygtige socialrådgivere til Myndighed Børn 0-14 år – et team af dedikerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.Om os:Nyborg Kommune er en dynamisk organisation, der tror på, at stærke fællesskaber og fælles ambitioner skaber trivsel for borgerne.
Vi arbejder ud fra værdier som fællesskab, mod og visionær handling.I december 2023 leverede BDO en omfattende rapport om det specialiserede børne- og voksenområde, som har banet vejen for en ambitiøs udviklingsplan. Denne plan skal sikre kvalitet, forankring og implementering af Barnets Lov – en opgave, du som børnerådgiver får en central rolle i.Myndighed Børn er en del af Familieafdelingen, der består af 15 børnerådgivere, en faglig koordinator, to familieplejekonsulenter og en myndighedsleder.
Du bliver en del af et professionelt og engageret team, der arbejder tæt sammen, og som sætter en ære i at gå forrest i det gode tværfaglige samarbejde, for vi tror på, at det er sådan vi hjælper børnene bedst. Dine primære arbejdsopgaver vil være:At træffe afgørelser i henhold til Barnets LovAt støtte og vejlede børn, unge og familier med komplekse sociale udfordringerAt sikre lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingenAt skabe trygge og konstruktive dialoger med borgere, der ofte befinder sig i vanskelige situationerAt fremme samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnereAt bidrage aktivt til udvikling og forbedring af myndighedsområdetVi forventer, at du:Er uddannet socialrådgiver gerne med erfaring fra en myndighedsrolleHar en empatisk og tillidsskabende tilgang til arbejdet med børn og familierArbejder systematisk, struktureret og selvstændigtAnvender gældende lovgivning, vejledninger og praksis i dit arbejde og bidrager til høj faglighed i teametTrives i tværfaglige samarbejder og arbejder proaktivt med netværksinddragelseEr en positiv og inkluderende kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljøHar mod på at arbejde med fagsystemet DUBU Det er et krav, at du har kørekort og mulighed for at køre til møder og hjemmebesøg (kommunen stiller biler til rådighed)Vi tilbyder:Mulighed for både faglig og personlig udvikling samt medindflydelse på afdelingens retningEt stærkt og fagligt stolt team med højt engagement, humor og bred erfaringEt attraktivt og rummeligt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstiderLøbende kompetenceudvikling og kurserEt sagstal i overensstemmelse med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalingerYderligere information:Stillingerne er faste stillinger 37 timer pr.
ugeLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelseHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Tanja Koch på telefon 2974 7933.Ansøgningsfrist 10. august 2025Samtaler forventes afholdt 21.august 2025Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest muligtNyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Ansøg Del i dit netværk Frist: Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller snarest muligt Adresse på arbejdssted: Ringvej 1C, 5800, Nyborg, Danmark Kontaktperson: Myndighedsleder Tanja Koch Telefonnr.: 2974 7933 Nyborg Kommune Rådhuset, Torvet 1, 5800 Nyborg T: 6333 7000 E: kommune@nyborg.dk CVR.nr.: 29189722 Powered by Emply