Vikar søges til vores plejeteam i Det Gule Hus

apartmentBornholms Regionskommune placeRønne calendar_month 
Vil du gøre en forskel for mennesker med demens – bliv en del af et trygt og faglig stærkt fællesskab i Det Gule Hus på Plejecenter Snorrebakken Vi søger en ny kollega som midlertidig vikar til vores engagerede plejeteam. Måske du er SSA, SSH eller vil du gerne snuse til faget.
Stilling er til ansættelse 1. august eller efter aftle og frem til vores faste kollega kommer tilbage. Du vil selvfølgelig gennemgå grundig oplæring i tæt samarbejde med dine nye kollegaer. Vores gule hus på Plejecenter Snorrebakken er specielt henvendt til mennesker med demenssygdom.
Vores beboeres aldersspænd ligger aktuelt mellem 65- 98 år. Det gule hus rummer 20 boliger. Vi arbejder i fællesskab med beboere og pårørende for at skabe et miljø omkring vores beboere, der bygger på værdighed, nærvær og respekt. Vi bruger Tom Kitwoods personcentrerede teorier, som fundament for den gode demensomsorg.
Vi har fokus på at begrænse mængden af medicin og bruge pædagogiske tilgange for at give beboerne et godt liv i deres eget hjem i det gule hus. Vi ønsker, at beboerne oplever et meningsfuldt liv med aktiviteter, som er individuelt tilpasset den enkelte.
Vi går op i at have faste kontaktpersoner for den enkelte og stræber efter genkendelighed, også ved brug for af vikarer og afløsere, og har derfor et meget lille flow af nye mennesker i huset. Hos os er det vigtigt at pointere, at vi: Betyder noget for hinanden, og vægter godt kollegaskab højt.
Arbejder aktivt med at se, anerkende og ”løfte hinanden op” hver dag. Vi har stort fokus på godt psykisk arbejdsmiljø. Alle tager ansvar for at bidrage til løsning af kerneopgaven hos beboerne, med aktiv deltagelse og faglig begrundet arbejdsfordeling.
Vi arbejder i fællesskab med at udvikle og vedligeholde en høj kvalitet og faglighed i vore daglige arbejde. Vi har fokus på det, vi kan udrette i fællesskab, for sammen kan vi næsten alt. Vi vægter højt at arbejde for et godt og tæt samarbejde med beboerne og deres pårørende.
Vi arbejder aktivt med den nye Ældrelov. Vi bruger vores faglighed til at støtte beboerne i deres selvbestemmelse. Vi arbejder tværfagligt med andre faggrupper, så vi ud fra en rehabiliterende tilgang kan sikre bedst mulig helhedspleje. Vores forventninger til dig er, at du: Har en positiv tilgang til arbejdet med mennesker med demens.
Er tålmodig og rummelig i din tilgang til dine arbejdsopgaver. Sætter ærlighed og åbenhed højt. Ser og anerkender beboere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. Er glad for udvikling og ikke bange for forandringer til gavn for beboerne og kerneopgaven.
Kan arbejde selvstændigt og anvende din faglighed og/eller er indstillet på at lære. Arbejder målrettet sammen med dine kollegaer omkring udvikling og vedligeholdelse af høj kvalitet og faglighed i forhold til kerneopgaven. Er mødestabil, og kan agere i en travl hverdag med godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Praktisk information Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist 23-07-2026 Samtaletidspunkt foregår løbende Ansættelsesdato 01-08-2026 Kontaktperson leder af Plejecenter Snorrebakken EF Zandra Mikkonen Brinkmann 56922707 / 24270112 Arbejdssted Plejecenter Snorrebakken IJ Snorrebakke Allé 5, 3700 Rønne En arbejdsplads, der binder øen sammen BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region.
Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads. Vi hjælper dig på plads Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste.

Læs mere her.

apartmentLidl Danmark K/SplaceRønne
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentBornholms Energi og Forsyning A/SplaceRønne
for at høre, hvad du har lavet i weekenden. Derudover tilbydes du løn efter kvalifikationer, pensionsordning og diverse personalegoder. Du vil få base i Rønne i Bornholms Energi & Forsynings Afdeling "Innovation og Forsyningsplanlægning". Sådan søger...
business_centerHøj løn

Bliv omdeler og tjen dine egne penge

apartmentFK DistributionplaceRønne
Arbejd lige der hvor du bor Er du på udkig efter et fleksibelt fritidsjob, hvor du kan tjene dine egne penge, og samtidig har masser af fritid til vennerne?Så kan det være, at et job som omdeler er lige noget for dig.Du kan nemlig selv planlægge,...