Pædagog med naturfaglig profil
Vi søger en pædagog, der kan køre en af vores elbusser og har lyst til at arbejde med læringsmiljøer i naturen. Stillingen er en fuldtidsstilling, som deles mellem tre afdelinger: Børnehusene Vandet, Ilden og Luften. Alle tre afdelinger ligger på Søndervang-matriklen og er en del af Søndervang-Vestergaard Dagtilbud.
Afdelingerne rummer to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper hver – i alt 12 børnegrupper med ca. 195 børn i alderen 0-6 år. Vi har et stærkt fokus på børnenes sproglige udvikling og anvender en neuropædagogisk tilgang. Vi arbejder med et fælles årshjul og strukturerer stuerne og aktiviteterne ud fra børnenes behov og alder.
Vi deler legeplads og har flere fælles ressourcer, som vi samarbejder om – blandt andet vores busser. Vi lejer os ind på Ørnereden, som giver adgang til både skov og strand.
Din profil: Du er en fagligt stærk pædagog med viden og erfaring i at bruge naturen som læringsmiljø.- Du arbejder anerkendende og kan planlægge, rammesætte og tilpasse ture, så de matcher børnenes nærmeste udviklingszone.
- Du har stærke relationelle kompetencer og trives i samarbejdet med mange forskellige kolleger og børn i forskellige udviklingsstadier.
- Du er idérig, initiativrig og udviklingsorienteret – og trives i en hverdag med højt tempo.
- Du kan reflektere over din pædagogiske praksis og tilpasse pædagogikken, når det er nødvendigt.
- Du arbejder selvstændigt, men trives samtidig i fællesskaber.
- Du har praktisk sans og lyst til at tage ansvar for vedligeholdelsen af vores elbusser.
- Du kan dokumentere pædagogiske forløb og formidle dem gennem billeder og opslag på AULA. Du kan også forklare dine faglige overvejelser og formålet med turene på fx forældremøder.
Vi tilbyder en hverdag fyldt med muligheder, udvikling og arbejdsglæde. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med gode kollegiale relationer og gode rammer for faglig sparring samt udvikling.
Vi prioriterer nærvær i små grupper og bruger både inde- og uderum aktivt gennem hele dagen. Vi arbejder målrettet med børns trivsel og fordybelse og deltager i kompetenceudviklingsprogrammet Dagtilbud for Alle, som har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskabet.
Arbejdstiden er 8.30–16.00 mandag til torsdag og 8.30–15.00 fredag. Du bliver tilknyttet én afdeling og deltager i afdelingens personalemøder, men du vil også samarbejde med kolleger fra de to øvrige afdelinger og derfor deltage i deres personalemøder i et vist omfang.
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viktoria Erdei Mogensen på telefon.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18-05-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i onsdag d. 21. maj 2025 fra kl. 13.00
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Søndervang-Vestergaard Dagtilbud (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!