Sagsbehandler til uddannelsessektionen (G7) i Hærkommandoen

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Sagsbehandler til uddannelsessektionen (G7) i Hærkommandoen Har du erfaring med planlægning og udvikling af uddannelse, og motiveres du af at arbejde i et fagligt stærkt miljø med fokus på nytænkning? Så har du nu mulighed for at være med til at styrke Hærens uddannelse og kampkraft på tværs af myndigheder og niveauer som vores nye kollega i G7.
Om os G7 er Hærens centrale uddannelsesstab, der fastlægger de overordnede rammer for tilrettelæggelse, planlægning og udvikling af uddannelse, øvelser og kursusvirksomhed – nationalt og internationalt. Vi understøtter Hærens samlede uddannelsesbehov fra konceptudvikling til evaluering, og vi sikrer sammenhæng på tværs af krigsførelsens kredsløb.
Sektionen ledes af en chef, en næstkommanderende og flere elementer med ansvar for enkeltmandsuddannelse, enhedsuddannelse, internationalt samarbejde samt projekter og særlige udviklingsopgaver. Vi arbejder tæt sammen med alle Hærens myndigheder, øvrige værn og relevante nationale og internationale samarbejdspartnere for at skabe de bedst mulige rammer for soldaternes uddannelse.
Om stillingen Du vil skulle indgå som sagsbehandler i et lille, men dynamisk team bestående af en major (M331) to kaptajner samt en seniorsergent. Stillingen ses som en rigtig god udviklingsstilling på NIV II, med ansvarsområder, berøringsflade og indsigt, som udvikler dine faglige og personlige kompetencer.
Dine arbejdsområder vil være mangeartede og blive sammensat i forhold til baggrund og kompetencer, men omfatter i udgangspunktet at: Byde ind med din specialviden fra tidligere tjeneste og erfaringer. Varetage ansvaret for enheds- og samvirkeuddannelsen.
Bidrage til planlægge og uddannelse af Hærens enheder ifm. internationale og nationale indsættelser samt beredskab. Bidrage til udvikling af simulationsområdet i Hæren i koordination med G7 simulationselement. Bidrage til udvikling af droneområdet i Hæren i koordination med øvrige sektioner i stab Hærkommando, regimenter og tjenestegrensansvarige.
Koordinere at Hæren til stadighed har de rette uddannelsesrelaterede styringsværktøjer m.m. Du får mulighed for kompetenceudvikling af dig selv som officer, sagsbehandler både igennem arbejdsopgaver og projekter i G7, men også gennem deltagelse i nationale og internationale kurser og uddannelser.
Om dig Du er en kaptajn, der kan lide udfordringer på flere niveauer med erfaring fra tjeneste ved en eller flere af hærens enheder. Derudover lægger vi vægt på at du: Prioriterer samarbejde, ser løsninger frem for begrænsninger, er fleksibel og går altid efter værdiskabelsen og kvalitet i opgaveløsningen.
Har en god forståelse for uddannelsen i hæren, og du formår at skabe gode relationer gennem dialog og på tværs af myndigheder og institutioner. Hvis du trives i en dynamisk hverdag med varierende opgaver, løbende udvikling af arbejdsprocesser og stor frihed under ansvar – herunder mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse inden for sektionens rammer – vil stillingen i G7 være oplagt for dig!

Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Fasttjeneste sted er Karup. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for uddannelsessektionen, oberstløjtnant Søren Søndergaard, på telefon 2020 1493. Eller sektionens næstkommanderende, major Henrik Bull, på telefon 4177 3327.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 17. april og samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse hurtigst muligt, dog vil den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM HÆRKOMMANDOEN Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver.

Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat, en Kontrolsektion og sektion for erhvervsrettet konstabeluddannelse. Fakta Application due17-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Akademisk sagsbehandler til Forsvarskommandoens Operationssektion J35 Global i Karup Synes du, det kunne være spændende at arbejde med igangværende- og kommende operationer uden for Kongeriget, der spænder fra Indo-Pacific, Mellemøsten og Afrika...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til koordinering og planlægning af transport ved JMTO Kan du navigere i komplekse transportplaner og omsætte dem til effektive løsninger, der virker i praksis? Har du lyst til at spille en central rolle i planlægning og koordinering...
apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler til afdelingen G3 ved Hærkommandoen Hvis du søger en udfordrende stilling med en dynamisk hverdag blandt gode kolleger, så er stillingen som sagsbehandler i afdelingen G3 i Hærkommandoen nu ledig. Om os Hærens opgaver og vilkår...