Pædagoger, SOSU-assistenter og ergoterapeuter
Så kom og bliv en del af Odinsgaard – et bosted i rivende udvikling!
Hos DSI Odinsgaard er vi i gang med noget helt særligt. Vi bygger en arbejdsplads og et fællesskab, som vi er stolte af – og vi leder efter nye kollegaer, der vil være med.
Vi ved godt, at Odinsgaard har en historie med sig, som kan gøre det svært for nogen at se fremad. Men vi står fast: Vi vil noget andet – og vi gør det sammen. Menneskelighed, værdighed og inklusion er ikke bare fine ord hos os – det er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Odinsgaard er et specialcenter for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vores beboere skal have mulighed for at leve et så normalt liv som muligt – på trods af de udfordringer, de bærer med sig. Vi tror på, at det kræver dygtige og dedikerede fagpersoner, som kan støtte, strukturere og skabe ro.Er du en af dem?
Hvem er vi – og hvad kan vi tilbyde dig?- Et stærkt og loyalt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden – ingen står alene
- En selvejende institution i udvikling med store ambitioner
- Små huse/enheder – du får en base, men arbejder på tværs, for ingen opgave løses før vi alle er færdige
- Faglige metoder vi arbejder med: Mentalisering, Low Arousal (LA2), recovery-orienteret rehabilitering, anerkendende pædagogik og miljøterapi
- Supervision og mentorforløb – vi passer på hinanden og sørger for god oplæring
- Høj faglighed og plads til udvikling – både din og vores
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller lignende
- Har erfaring med målgruppen (ikke et krav – vi lærer dig gerne op)
- Kan kombinere praktisk pleje med pædagogisk indsats og relationsarbejde
- Har blik for dokumentation, statusbeskrivelser og målstyret arbejde
- Kan samarbejde med pårørende – det er en vigtig del af hverdagen hos os
- Arbejder selvstændigt, men trives i et team og værdsætter tværfagligt samarbejde
- Har kørekort (B)
- Kan arbejde i blandede dag- og aftenvagter samt hver anden weekend
- Og sidst, men ikke mindst: Bidrager til vores røgfri, positive og professionelle arbejdsmiljø
Praktisk information
Stillingen er deltid, 0-32 timer pr. uge.
Vi har ikke en fast ansøgningsfrist – du kan sende din ansøgning allerede nu.Vi gennemgår de indkomne ansøgninger i uge 32 (startende mandag den 4. august 2025), hvorefter vi indkalder løbende til samtaler.
Send din ansøgning og CV via nedenstående "Ansøg"-knappen,Arbejdssted: Odinsgaard, Odinsvej 186, 6500 Vojens.
Har du spørgsmål?
Kontakt Odinsgaard på tlf - 2869 5387.
Læs mere om os på vores hjemmeside: https://dsiodinsgaard.dk/
Vi ved, det er ferietid – så tag dig tiden, men vent ikke for længe, hvis du kan mærke, at det her er noget for dig.Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores fællesskab!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.