CBA-Skive søger to passionerede pædagoger med glimt i øjet

apartmentSkive Kommune placeSkive calendar_month 

Får du energi af at gøre en forskel for borgere med udviklingshandicap? Går du glad på arbejde med et smittende humør? Og kan du skabe relationer, der giver tryghed og livsglæde? Så er det dig vi søger.

Hvem er vi?

CBA-Skive består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA-Skive er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgeren. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger og fokus på, gennem trivsel, at forebygge situationer med udadreagerende adfærd.

Du vil primært blive tilknyttet Hus 5-7 på Botilbuddet Nattergalevej, som består af 4 huse. For os er fællesskab og samarbejde en grundsten og derfor vil du også kunne opleve at være tilknyttet andre steder i organisationen.

I Hus 5-7 på Botilbuddet Nattergalevej bor der 8 skønne borgere mellem 19 og 55 år. I tilknytning til huset er også en aflastningsplads, hvor hjemmeboende borgere kommer i aflastning enkelte dage. Der er stor variation i borgernes udviklingstrin og omfang af støtte, men de har alle et stort behov for tryghed, gode relationer og behov for både personlig, praktisk og pædagogisk støtte.

Når du starter hos os, vil du mærke at vi brænder for arbejdet med mennesker og at vi konstant har fokus på udvikling - både hos borgere og medarbejdere. Du kommer ind i et tværfagligt miljø, hvor vi prioriterer at sparre med hinanden om faglige perspektiver og metodiske tilgange og er nysgerrige på nye muligheder og perspektiver.

”Jeg elsker mit arbejde, da der altid er nye udfordringer fra dag til dag. Der er mange yngre borgere, vi har fokus på det pædagogiske udviklingsarbejde og relations arbejdet, da vi er gennemgående personer i borgernes liv. Når der er mulighed for det, laver vi aktiviteter og arrangementer med borgerne” – Line, pædagog i Hus 5-7.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med:

  • humoristiske og hjælpsomme kolleger.
  • fleksibilitet, hverdagsfri og stort kendskab til borgeren, da vi har skiftende arbejdstider på tværs af dag, aften, hverdage, helligdage og weekend. For at give dig den bedste start, er der i introduktionsperioden arbejde hver 2. weekend, og herefter kan der være mulighed for arbejde hver 4. weekend.
  • stort fokus på faglighed og borgerens behov, med løbende supervision og kompetenceudvikling. Vi arbejder med KRAP, neuropædagogik og er aktuelt ved at implementere LA2U. Desuden er vi optaget af en god håndtering af sorg og tab, og har haft alle medarbejdere på kursus i dette.
  • en positiv tilgang og uhøjtideligt miljø, for vi tror på at det gør dagen nemmere – både for borgere, pårørende og kollegaer.
  • ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation.
  • kontaktpædagogordning, hvor du bliver kontaktpædagog for 1-2 borgere.

Er det dig vi søger?

Vi drømmer om en kollega:

  • med et varmt hjerte, som møder borgere, pårørende og kolleger positivt med faglighed, empati og et smittende humør.
  • der gerne har kendskab til borgergruppen og brænder for at arbejde tæt sammen med borgeren, respekterer deres selvstændighed, og får energi af at realisere deres drømme om et godt liv.
  • der arbejder struktureret og loyalt og samtidig kan se, hvornår det er nødvendigt at tænke ud af boksen.
  • som værdsætter kompleksitet og forandringer, og tør dele sine idéer og faglige reflektioner.
  • der naturligt samarbejder og ser det pædagogiske perspektiv i både personlig pleje, praktiske, sundhedsfaglige og specialpædagogiske opgaver.
  • der er uddannet pædagog og har kørekort B, da kørsel af vores bus er en del af i de daglige arbejdsopgaver.

Send os dit CV og din ansøgning, og fortæl hvad der motiverer dig i arbejdet med borgere med udviklingshandicap, og hvordan dine faglige kompetencer kan komme godt i spil i vores fællesskab.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår

Vi håber du kan starte den 1. januar 2026, eller snarest derefter. Ansættelserne er på 37 timer efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer.

Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.

Yderligere information

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbet Arentsen Munch på telefon 99 15 74 30 for at høre mere om stillingen.

Jeg er klar til at tage en snak og svare på dine spørgsmål.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025 og vi forventer at holde samtaler den 26. november 2025.

Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dk

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.

Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

apartmentSkive KommuneplaceSkive
Vær med til at bygge noget nyt – faglig stærk pædagog søges til botilbud under opstart Har du lyst til at være med fra starten og sætte dit præg på et helt nyt botilbud? Brænder du for at arbejde med borgere med komplekse udfordringer – og ønsker...
placeViborg, 26 km fra Skive
Fagligt dygtig pædagog søges til den selvejende institution, Børnehuset Videbechs Minde Børnehuset Videbechs Minde søger en fagligt dygtig pædagog til en fast stilling. Stillingen er i vores vuggestue og ønskes besat pr. 1. januar 2026. Børnehuset...
apartmentViborg KommuneplaceViborg, 26 km fra Skive
Mønsted Børnehus søger pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestuen i et barselsvikariat med opstart 1. december 2025 eller snarest derefter. Mønsted Børnehus er en kommunal integreret institution i et engageret lokalmiljø og en del af Område 1...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: