Erfaren regnskabsmedarbejder – få ejerskab i en succesvirksomhed
Vil du have en selvstændig og ansvarsfuld rolle i en veletableret virksomhed, hvor det går rigtig godt – og hvor du bliver den, der har styr på tallene? Og vil du være en del af et miljø, hvor der er plads til dine idéer?
Så får du rig mulighed for at bestemme, hvordan Excelarket skal opstilles, når du får en hverdag med både faste regnskabsopgaver og ad hoc-opgaver. Samtidig kan du se frem til at blive en del af et lille team, hvor samarbejdet er tæt og stemningen er god.
Vi skaber overskud – både økonomisk og for hinanden
Vi er en handelsvirksomhed med rødder i branchen siden 1993 og har opbygget en stærk og markedsledende position i Danmark og Norden.
I dag er vi 8 kolleger på kontoret i Vamdrup: 3 teknikere, som ofte er på landevejen, 2 kolleger, der arbejder med salg og administration, 1 kollega, der står for markedsføring, 1 deltidsregnskabsmedarbejder og dig, vores nye fuldtidsregnskabsmedarbejder.Vi er gode til at hjælpe hinanden – både med at gribe opgaverne på tværs og med at fejre vores succeser.
Du har det samlede overblik over økonomien
Som en central nøgleperson i virksomheden får du ansvaret for den daglige økonomi og kommer til at samarbejde tæt med kolleger, franchisetagere og eksterne samarbejdspartnere.
Du kommer fx til at:
- stå for daglig bogføring og fakturering i Uniconta
- håndtere månedsmoms
- køre løn via DataLøn
- hjælpe dine kolleger med opgaver, der falder lidt uden for den klassiske økonomirolle, som fx at administrere lageret og håndtere indkøbsordrer
- have kontakt til kunder, leverandører og vores revisor.
Du har regnskabserfaring og byder ind i vores sociale miljø
Du sætter pris på at dykke ned i alle driftens detaljer, samtidig med at du synes, at det er spændende at bidrage med idéer til, hvordan vi kan udvikle os. Og så kan du se dig selv stortrives i et miljø, hvor vi er sociale og fælles om tingene.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med Uniconta eller andre ERP-systemer
- har styr på grundlæggende regnskabsprincipper
- har erfaring med DataLøn
- kommunikerer flydende på dansk – skriftligt og mundtligt
- trives i en rolle, hvor du både er i kontakt med kunder og leverandører.
Er du vores nye kollega – måske endda de næste mange år?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Line Purup på tlf. 7245 9110.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 12. marts 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.
CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.