Leder til Hedensted Bofællesskaber

apartmentHedensted Kommune placeHedensted calendar_month 

Vil du være vores nye lederkollega i Voksenhandicap i Hedensted Kommune? Vi er en organisation i rivende udvikling, og søger lige nu en leder til Hedensted Bofællesskaber pr. 1 januar 2026.

Om jobbet og opgaverne

Som leder er du ansvarlig for den daglige ledelse og drift af bofællesskabet, med reference til Voksenhandicapchefen. Din hverdag vil bestå af såvel faglig som driftsnær understøttelse, af sparring med dine lederkollegaer og omsætning af organisatoriske strategiske fokusområder.

Du vil indgå i ledergruppen i Voksenhandicap, som består af otte ledere og en chef. Vi leder som team og tager tværgående ansvar for helheden. Derudover bliver du en del af hele ledergruppen i Social Omsorg, som dækker over såvel ældreplejen, sygeplejen, myndighed og træningsområdet.

Voksenhandicap dækker ud over botilbud også bl.a. aktivitets- og samværstilbud, STU-forløb, Mestringsenheden samt myndighed. Vi arbejder ud fra de politiske sigtepunkter ”Vækst i balance”, ”Smidige processer” og ”Forpligtigende fællesskaber”.
Ud over den driftsnære ledelsesopgave vil du derfor også inviteres ind i flere udviklingsopgaver, som sammen skal hjælpe os med at gentænke området for voksne med handicap, og gøre det bæredygtig såvel fagligt som økonomisk i et længere perspektiv.

Rammen for dette arbejde tager afsæt i en politisk godkendt handleplan – ”Voksenhandicap gentænkt 2023-2026”.

Vores forventninger til dig
  • Du er empatisk og hviler i dine grundværdier, derved fungerer du som rollemodel i hverdagen.
  • Du formår at skabe ro, tryghed og overblik i en hverdag, som er foranderlig og til tider uforudsigelig.
  • Du har en tydelig og ambitiøs fremtoning, der kan være toneangivende og derved medskabende til et sundt kulturelt miljø, såvel i det nære som i det organisatoriske.
  • Du evner at balancere hensynet til stabilitet i driften og motivationen til forbedrende udvikling.
  • Du trives i arbejdet med økonomistyring, vagtplanlægning og andre nødvendige administrative opgaver.
  • Din ledelsesstil er præget af ordentlighed og anerkendelse, med rum og blik for medinddragelse i processer.
  • Vi vægter ansøgere med ledelseserfaring og/eller solid erfaring med social- og sundhedsfagligt arbejde inden for døgnområdet.

Derfor skal du vælge os

Hedensted Kommune står på et mangeårigt og stærkt værdigrundlag - Ansvar, Dialog og Udvikling. Du vil opleve en arbejdsplads, som omsætter værdierne til aktive handlinger i hverdagen så vel som i det borgernære arbejde, men også i udviklingsopgaverne.

Vi arbejder med kulturel frisættelse i et forpligtigende arbejdsfællesskab, bygget på tætte relationer på tværs af hele organisationen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Jenny Groth Bjerking på tlf. 23 83 73 56 eller sende en mail til jenny.bjerking@hedensted.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 1. november 2025.
  1. samtale forventes afviklet mandag den 10. november. Du kan forvente at der laves en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale. 2. samtale forventes afviklet mandag den 17. november.

Om os

Hedensted Bofællesskab er et kommunalt bofællesskab og består tilsammen af fire mindre bo-enheder, Lunavej, Lunavej 13B (solisttilbud), Solhøj og Rørkærvej, hvor vi samarbejder på forskellige områder, bl.a. fællesmøder, temadage, fælles sparring, supervision, dækning af vagter, aktiviteter for beboerne m.v. Du kan læse mere om vores botilbud på Dag- og botilbud for voksne med handicap | Hedensted Kommune

Den pædagogfaglige tilgang baseres på neuropædagogikken, sammen med bl.a. relationspædagogik, strukturpædagogik og anerkendende pædagogik. Således går professionel pædagogik hånd i hånd med ambitionen om at give borgerne et godt og trygt hjem.

placeSkanderborg, 33 km fra Hedensted
Daglig leder til Rudolf Steiner Børnehuset Babuska i Skanderborg Vil du stå i spidsen for et Steinerpædagogisk børnehus for børn i alderen 0-6 år, hvor rytme, nærvær og fællesskab er bærende for både børn og voksne? Børnehuset Babuska søger...
local_fire_departmentHaster

Vejle søger manager - Fuldtid

apartmentBurger King NSPplaceVejle, 12 km fra Hedensted
Velkommen til BURGER KING!Vi ved, at medarbejdere der trives, skaber gode gæsteoplevelser. Vi leder efter dig, der tror på at et godt lederskab skaber god service. Som manager har du 100% ansvar for driften på dine skift. Du fordeler arbejdsopgaver...
thumb_up_altAnbefalede

Opvasker til fast daghold

apartmentRandstadplaceVejle, 12 km fra Hedensted
34 timer, mandag – fredag, mødetid som udgangspunkt kl. 08.00 du skal blive en del af teamet hvis du leder efter:• En arbejdsplads med fokus på trivsel så vi sikrer, at du er glad både når du tager på arbejde og når du skal hjem igen. • Faste...