Regnskabs- og administrativ medarbejder søges

apartmentCamping-Specialisten.dk ApS placeSilkeborg calendar_month 

Er du skarp til tal, elsker struktur – og trives du i en hverdag med mange bolde i luften? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om stillingen

Som regnskabs- og administrativ medarbejder hos Camping-Specialisten bliver du en del af vores administration og får en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver. Du får et tæt samarbejde med virksomhedens økonomichef og direktør og bliver en vigtig del af den daglige drift.

Stillingen rummer både faste økonomiopgaver og ad hoc-administrative opgaver, og du får mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på arbejdsdagen.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Er god til at holde overblik i et til tider travlt miljø
  • Arbejder struktureret og er serviceminded
  • Ikke er bange for at tage telefonen, når den ringer
  • Er nysgerrig, hjælpsom og møder dagen med godt humør

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Fakturering af vogne og indregistrering
  • Udarbejdelse af lån via Nordea og Santander
  • Kundesupport og telefonbetjening
  • Administrative ad hoc-opgaver

Din profil:

  • Du har erfaring med bogholderi
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk og har styr på detaljerne
  • Du er empatisk, lyttende og har et godt servicegen

Hvem er vi?

Camping-Specialisten er en af Danmarks ældste campingforretninger med rødder tilbage til 1959. Vi sælger nye og brugte autocampere og campingvogne og driver et af landets mest moderne værksteder i Silkeborg på 800 m^2.

Hos os er kvalitet, ordentlighed og god kundeservice ikke bare ord – det er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt hold af engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Mulighed for at arbejde fra 30 timer
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring

Vil du med på holdet?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning til mo@camping-specialisten.dk.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentForsvaretplaceKarup, 28 km fra Silkeborg
Administrativ medarbejder til Operationsstøttekommandoen på Flyvestation Karup Er du god til at lytte og efterfølgende omsætte ord til opgaver, og trives du i en omskiftelig hverdag hvor vi samarbejder på tværs, så er det måske lige dig vi står...
apartmentForsvaretplaceAarhus, 41 km fra Silkeborg
Administrativ medarbejder med stærke relationelle kompetencer til Operativ Støttekommandos Administrative Fællesskab i Brabrand Administrativ medarbejder med stærke relationelle kompetencer til Operativ Støttekommandos Administrative Fællesskab...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 41 km fra Silkeborg
Om jobbet Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser søger en erfaren og selvstændig medarbejder til løn, personale og administrative driftsopgaver i en fast stilling på 37 timer ugentligt. Center for Fleksjob og Særlige...