Medarbejdere søges til nyt nationalt Videncenter mod skolefravær
Videncenteret skal understøtte kommuner og skoler i at forebygge skolefravær og få flere børn og unge med langvarigt skolefravær tilbage i skolens fællesskab. Vil du være med til at opbygge et nyt nationalt videncenter med storpolitisk bevågenhed og høj samfundsmæssig betydning?
Så er det dig, vi leder efter! Videncenteret er nyopstartet, og vi søger derfor fire engagerede og fagligt stærke medarbejdere, der sammen med en ny sekretariatschef skal opbygge og udvikle centerets opgaver. Vi sammensætter et team med komplementære kompetencer og erfaringsbaggrund – fra analytisk stærke profiler til medarbejdere med solid praksis- og forvaltningserfaring.
Dine arbejdsopgaver Som medarbejder i Videncenter mod skolefravær bliver du en del af et lille, nyetableret og ambitiøst sekretariat, hvor opgaverne løses i tæt samspil. Centret har en bred opgaveportefølje og du kan bl.a. komme til at bidrage til at: Opbygge og vedligeholde et solidt vidensgrundlag om forebyggelse og reduktion af skolefravær, herunder både national og international forskning og erfaringer.
Analysere og formidle viden om, hvad der virker, på en måde der er anvendelig for kommuner, skoler og fagprofessionelle. Understøtte, at viden omsættes til både strategisk og konkret praksis i kommunerne, blandt andet gennem dialog med ledelsesniveauer samt udvikling af redskaber og vejledning.
Bidrage til tværsektoriel koordination og erfaringsudveksling på tværs af skole-, social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet (herunder sikre tæt kobling til kommunernes let tilgængelige behandlingstilbud). Facilitere netværk og samarbejder med kommuner, forskningsmiljøer, fonde og civilsamfundsaktører.
Arbejde med data, registreringspraksis samt styrings- og fraværsdata med henblik på tidlig opsporing og opfølgning, herunder anvendelse af data som ledelses- og beslutningsgrundlag på både administrativt og politisk niveau. Bidrage til udvikling af fælles sprog og forståelser om skolefravær, årsager, indsatser og konsekvenser.
Opgaverne spænder fra praksisnær vidensopbygning og dialog med fagprofessionelle til strategisk understøttelse af kommunernes ledelse og styring af indsatser mod skolefravær. Opgaverne tilrettelægges, så de matcher centrets samlede kompetencer, og der vil være gode muligheder for både specialisering og bred opgaveløsning.
Din profil Vi søger op til fire medarbejdere, der tilsammen kan dække centrets samlede behov. Du forventes derfor ikke at kunne det hele, men du skal kunne byde ind på de nævnte opgaver og have lyst til at bringe dine kompetencer i spil i et tæt samarbejde med andre.
Du kan både være nyuddannet og have mange års erfaring. Vi forestiller os, at du har: en relevant videregående akademisk uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, pædagogik, psykologi, folkesundhed, økonomi eller lignende erfaring fra fx kommuner, centraladministrationen, analyse- og vidensmiljøer, forskningsinstitutioner, konsulentbranchen eller praksisnære udviklingsmiljøer Alternativt kan du have en anden relevant grunduddannelse kombineret med en faglig overbygning, fx diplom- eller masteruddannelse, og solid praksiserfaring fra skole- eller forvaltningsområdet, hvor du har arbejdet med skolefravær, trivsel eller tværgående indsatser.
For denne profil lægger vi særlig vægt på, at du har erfaring med at løfte et tværgående ansvar, fx på tværs af fagområder, forvaltninger eller organisatoriske niveauer, og at du kan indgå i et videncenter, hvor viden udvikles, kvalificeres og anvendes strategisk.Derudover lægger vi vægt på, at du – afhængigt af din profil – har styrker inden for ét eller flere af følgende områder: Analyse, dataarbejde og metodisk stærkt vidensarbejde, herunder gerne kvantitative analyser. Formidling og oversættelse af kompleks viden til forskellige målgrupper.
Solid forståelse for kommunal organisering, herunder beslutningsgange, styringslogikker, tværgående samarbejde og samspillet mellem politisk niveau, forvaltningsledelse og udførende niveau. Indsigt i de barrierer, incitamenter og prioriteringsdynamikker, der præger kommunernes arbejde med komplekse og tværgående problemstillinger som skolefravær.
Evne til at indgå i faglig og strategisk dialog med centrale kommunale beslutningstagere, fx chefer, ledere og strategiske nøglefunktioner. Erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem viden, styring og praksis og blik for, hvordan viden anvendes som beslutnings- og prioriteringsgrundlag på ledelsesniveau.
Erfaring med skole-, social-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet, gerne med berøring til trivsels- eller fraværsproblematikker. Proces- og projektledelse, facilitering af netværk og samarbejder. Vi forventer, at du: har stærke samarbejdsevner og trives i et lille team med fælles ansvar samt mange samarbejdsrelationer både i styrelsen og med omverdenen arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for både detalje og helheden er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret af at arbejde i et nyt center under opbygning har en tydelig faglig integritet og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
Om Videncenter mod skolefravær Videncenter mod skolefravær etableres i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og placeres i Holbæk som en selvstændig enhed i tilknytning til styrelsens eksisterende vidensmiljø. Videncenteret ledes af en sekretariatschef og indgår i tæt samarbejde med styrelsens øvrige fagkontorer og eksterne aktører her.Du kan læse Videncenter mod skolefraværs kommissorium her. Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om varige fuldtidsstillinger. Du bliver ansat som fuldmægtig efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten eller som pædagogisk konsulent efter aftale om treklangen for pædagogiske konsulenter m.fl. mellem Børne- og Undervisningsministeriet og Lærerens Centralorganisation.
Indplaceringen sker på baggrund af din erfaring og uddannelse. Afhængigt af erfaring og kompetencer kan indplacering evt. ske konsulentvilkår. Forventet tiltrædelse er senest 1. juni 2026. Ansættelsessted: Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk. Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest 12.
marts via linket i annoncen. I din ansøgning vil vi gerne have, at du beskriver: dine faglige styrker og erfaringer hvordan du ser dig selv bidrage til Videncenterets samlede opgave hvorfor arbejdet med skolefravær netop motiverer dig. Der indgår case som led i rekrutteringsprocessen.
Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 12 og 13 i marts 2026. Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jon Jespersen, tlf. 3392 5668. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk. Læs mere omkring hvordan det er at være ansat og mød en medarbejder her.
> Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er del af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi bidrager til fagligt stærke uddannelser til alle. Vi fremmer kvalitetsudvikling på uddannelser og dagtilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område, varetager tilsyn med kvaliteten på uddannelser og understøtter en effektiv institutionsdrift.
Vi understøtter den løbende implementering af politiske reformer ved at inddrage ny viden og data. I tæt dialog med skoler, institutioner, foreninger og arbejdsmarkedets parter arbejder vi for at gøre det lettere at give god undervisning og skabe gode dagtilbud.
Styrelsen er lokaliseret i København og Holbæk. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer. Application due12-03-2026 Start date01-06-2026 Work hours37 Position category WorkplaceStyrelsen for Undervisning og Kvalitet i Holbæk Homepagehttps://www.stukuvm.dk/ Contact Jon Stephan Jespersen E-mail E-mail E-mail E-mail Follow us