Tandlæge til klinisk undervisning i pædodonti
- Sektion for Oral Økologi Tandlæge til klinisk undervisning i pædodonti Ansøgningsfrist 22.
sep. Institut for Odontologi og Oral Sundhed
- Sektion for Oral Økologi Vennelyst Boulevard 9 8000 Aarhus C Tidsbegrænset deltidsstilling 1.
aug. 2028 4 timer pr.
uge ID: 20690 Søg stillingen Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en klinisk lærer til indsæt pædodonti pr.
- september 2026 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 2 år med mulighed for forlængelse.
Stillingen er på 4 timer pr.uge i tidsrummet 8-12.Som klinisk lærer på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber.
Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet.
Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker.
Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen.
På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende.
I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme.
Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver Som klinisk underviser er din primære arbejdsopgave praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende på 9.-10.
semester i pædodonti.
Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning af høj kvalitet.
I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger, og du vil komme til at indgå i et kollegialt fællesskab med gode muligheder for faglig udvikling og sparring.
På klinikken arbejder vi i underisningsteams, bestående af to tandlæger og 4 klinikassistenter.Du refererer til afdelingstandlæge Marie-Louise Milvang Nørregaard.
Dine kompetencer Du er uddannet tandlæge, har dansk autorisation som tandlæge og ret til selvstændigt virke.
Du har solid klinisk erfaring med tandpleje for børn og unge og lyst til at indgå i et inspirerende undervisningsmiljø.Tidligere undervisningserfaring er ikke et krav; det vigtigste er lysten til at undervise.Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende over for både kolleger og studerende samt evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø i en travl hverdag.For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.
Spørgsmål til stillingen Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingstandlæge Marie-Louise Milvang, [email protected].Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansættelsesperiode Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år.Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.
Ansættelsesgrundlag Ansættelse som klinisk lærer forudsætter relevant kandidateksamen.
I de tilfælde hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis.
Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten- Bilag 6. Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
Kvalifikationskrav og stillingsindhold beskrives yderligere i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende: Ansøgning Curriculum Vitae Eksamensbevis Skabelon til ansøger – øvrige videnskabelige stillinger Dokumentation for dansk autorisation som tandlæge og specialtandlæge, hvis relevant for stillingen, uploades under feltet ’Ekstra dokumenter’ Publikationsliste, hvis relevant for stillingen Undervisningsportfolio, hvis relevant for stillingen.
Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig.
Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Spørgsmål til stillingen ?
Marie-Louise Milvang Nørregaard Studielektor, Pædodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
- Sektion for Oral Økologi +4526285672 [email protected] Spørgsmål til ansøgning og proces ?
- Health HR +4561968644 [email protected] Søg stillingen Ansøgningsfrist: onsdag den 22.
apr. 2026 kl.
23:59 CEST 37.000 studerende inklusiv ph.d.-studerende 8.700 ansatte opgjort i årsværk 8,3 mia.kr. omsætning Flere nøgletal om AU Den gode forberedelse Information til dig, der overvejer at søge en stilling eller skal forberede dig til en jobsamtale.
Strategi Organisation AU i tal Personalepolitik Working at AU Centrale informationer til potentielle og kommende internationale medarbejdere AIAS-Fellowships Se deadline og opslag til Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) programmer AU Job- og projektbank Job- og projekttilbud til studerende, nyuddannede og alumner.
Revideret 24.03.2026- AU HR