Salgskonsulent - Østjylland
Vil du have frihed under ansvar, stærke produkter i ryggen og et distrikt med stort potentiale? KJV A/S søger en salgskonsulent, der kan udvikle og udbygge salget af vores produktprogram til industrikunder i Østjylland.
Din rolle
Som salgskonsulent hos KJV bliver du ansvarlig for salget af værktøj, tekniske artikler og skærende værktøjer i dit eget distrikt. Du får ansvaret for at servicere og udvikle eksisterende kunder – og for at opbygge nye forretningsrelationer.
Du bliver en del af et kompetent og erfarent salgsteam. Din arbejdsdag tager udgangspunkt i din hjemmeadresse, mens du organisatorisk vil være tilknyttet vores afdeling i Hørning syd for Aarhus. Her har du også en række kolleger, der står klar til at hjælpe dig i dit daglige arbejde.
Dine vigtigste opgaver:
- Udvikle og pleje eksisterende kunderelationer
- Opsøge og skabe nye kunder i distriktet
- Rådgive kunderne fagligt og sikre den rigtige løsning
- Styrke KJVs markedsposition gennem professionelt og langsigtet salgsarbejde
Hvem er du?
Du er initiativrig, udadvendt og teknisk minded – og du trives med en selvstændig hverdag “i marken”. Du har fokus på godt købmandskab og motiveres af at skabe resultater sammen med dine kunder.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til branchen og produkterne (enten som ekstern sælger eller bruger), men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
Hos KJV A/S bliver du en del af en dynamisk virksomhed med ca. 130 medarbejdere og et af branchens stærkeste produktsortimenter. Du får:
- Frihed under ansvar og stor indflydelse på egen hverdag
- Mulighed for at afprøve idéer og udvikle dine kompetencer
- Konkurrencedygtig løn samt attraktive personalegoder, herunder:
- Sundhedsforsikring
- Pensionsordning
- Fri bil
- Pc-ordning
- Telefonordning
Om KJV A/S
KJV A/S er en førende leverandør til den danske industri af værktøj, tekniske artikler, transmissioner, skærende værktøjer, svejseprodukter og værktøjsmaskiner m.m.
Vores position er skabt af dygtige medarbejdere, høj faglighed og et bredt produktprogram med mange førende fabrikater. Vi servicerer kunder i hele landet og har en klar ambition om fortsat vækst.
Du kan finde mere information om KJV på www.kjv.dk.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Løftgaard på telefon 20 66 77 22 eller pr. mail kl@kjv.dk.
Ansøgning
Kan du se dig selv i rollen, og har du lyst til at gøre en positiv forskel, så send en ansøgning via Ansøg-knappen.
Tiltrædelse 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.