[ref. w94216500] 4 matematiklærere med kontaktlærerfunktion
Til det kommende skoleår søger vi matematiklærere til to fastansættelser og to vikariater.
På FGU Hovedstadens arbejder alle for visionen om, at være en tryg mangfoldig skole med et godt ry og høj trivsel, der gør, at ALLE er glade for os. Lærernes pejlemærker er at gøre vores elever til medskabere af fremtiden, vi har derfor altid fokus på bæredygtighed i bredeste forstand.
Om stillingerne
På FGU Hovedstaden bliver du en del af et pulserende skolemiljø med gode kollegaer, der arbejder sammen på tværs af faggrupper for at skabe de bedste rammer for læring hos vores mangfoldige elevgruppe.
Med afsæt i FGUs didaktiske principper arbejder lærerne i teams om den helhedsorienterede undervisning. Vi vægter at løfte og løse de faglige og pædagogiske opgaver sammen med det mål, at vores unge kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt.Da FGU stadig er en ny uddannelse, har du stor indflydelse på både indhold og form i den daglige undervisning, på og omkring de klasser du underviser.
Eleverne undervises i almenfag på D, E og G niveau, og når du vurderer at eleven er klar, indstilles eleven til afsluttende prøve.
Vi søger matematiklærere til følgende stillinger:
- Fastansættelse på FGU Amager fra den 1. august 2025 kombineret med engelsk undervisning.
- Barselsvikariat på FGU Amager i perioden fra den 1. september 2025 til og med den 31. marts 2026.
- Fastansættelse fordelt mellem skolerne FGU Østerbro/FGU Valby fra den 1. august 2025.
- Vikariat på FGU Valby fra den 1. august 2025 til og med den 31. december 2025.
Kontaktlærerfunktion
Alle lærere på FGU Hovedstaden er kontaktlærere. Kontaktlæreren er bindeled mellem eleverne, holdet og teamet samt til de øvrige kolleger og vejledere. Som kontaktlærer vil en af dine opgaver være at afholde forløbssamtaler med dine elever og synliggøre elevernes personlige og sociale udvikling samt den faglige progression.I dette arbejde lægger vi vægt på elevinddragelse og samskabelse.
Vores elever
Vi har en mangfoldig, livlig og skøn gruppe af unge mennesker, som har det til fælles, at de alle har brug for en støttende hånd i ryggen, til at komme godt videre i uddannelse eller job. En del af vores unge har forskellige læse- og skrivevanskeligheder, og alle lærere på FGU Hovedstaden øver i at skabe et inkluderende læse skrive venligt miljø.Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med at tilgodese dette.
Din profil
Du er optaget af at skabe motivation og læring hos en målgruppe der er snublet på den ordinære uddannelsesvej. Du har en læreruddannelse eller tilsvarende uddannelse. Erfaring indenfor specialområdet kan være fordel.
Du skal være stærk til at danne relationer og kunne tænke i, at finde nye veje til læring.
Vilkår og ansøgningsfrist
Ansættelserne er på 37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist er den 28. maj 2025, og der afholdes jobsamtaler i uge 23. Alle medarbejdere er ansat på FGU Hovedstaden, men da vi søger på flere adresser, er det vigtigt du skriver hvilken adresse du ønsker at have som din første prioritet.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til:
FGU, Amager, uddannelseschef, Bente Klitgaard, bekl@fguhovedstaden.dk.
FGU Østerbro, uddannelseschef, Søren Østerby, sooe@fguhovedstaden.dk.
FGU Valby, uddannelseschef, Trine Bloch Nielsen, tbni@fguhovedstaden.dk.
Du kan læse mere om FGU Hovedstaden på: www.fguhovedstaden.dk.
Ansøgning og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.
FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden har 4 adresser, 110 medarbejdere og knap 600 årselever. Skolens kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, der alle fokuserer på mulighederne fremfor begrænsningerne. Vi løfter i flok og bruger kompetencer på tværs af afdelinger og adresser, hvorfor opgaverne er mange og varierede.Vi har det til fælles, at vi brænder for uddannelse og for at skabe de bedste rammer for personlig, social og faglig progression hos vores unge.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.