Matematik- og H&D-lærer til Mariager Skoles K-klasser
Fra d. 1. august 2026 søger vi en engageret matematik og H&D-lærer, der brænder for at skabe trivsel, læring og livsduelighed for vores elever. Vi ser gerne, at du også kan undervise i nogle af følgende fag: Idræt, historie og musik. Vi er åbne for, hvad du kan byde ind med af fag, kompetencer og særlige interesser, der kan bringes i spil.Kontaktklasserne er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder inden for autismespektret og tilgrænsende problematikker.
Elevgruppen er i mere eller mindre grad præget af forstyrrelser inden for områderne kommunikation, socialitet og forestillingsevne.Vi forventer, at du er en tydelig voksen med hjertet på rette sted, og at du er nærværende og relationsskabende.Vi forventer ligeledes, at du ser værdien i et tæt og forpligtende samarbejde med både kolleger og forældre.Derudover skal du kunne se dig selv i at:Planlægge og gennemføre undervisning i K-klasserne med afsæt i en høj faglighed inden for specialpædagogik og didaktik.Systematisk sætte mål og evaluere elevernes progression i tæt samspil med elever, forældre, kollegaer, ledelse og PPR.
Skabe et inkluderende og trygt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig velkomne, respekterede og understøttet.Hjælpe eleverne med praktiske aktiviteter og gøremål, der kan være nødvendige i løbet af skoledagenBidrage til den fortsatte udvikling af K-klasserne, som et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor nysgerrighed og faglighed er i højsædet.Samarbejde tæt med kolleger, ledelse og forældre for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til elevernes læring og trivselBidrage aktivt til skolens faglige og sociale aktiviteter, samt udviklingsprojekter Det er påkrævet, at du har erfaring og indsigt i arbejdet med elever i vores målgruppe, samt relevante specialpædagogiske kompetencer eller kobler dig på vores pædagogiske tilgang.Om skolenMariager Skole er en folkeskole med ca.
370 elever imødekommende og engagerede elever fordelt på 0.-9. årg og en specialafdeling. Der er ca. 60 fastansatte medarbejdere på skolen. Vi er en skole med høje ambitioner på vores elevers vegne, og vi ønsker at understøtte eleverne i et realistisk og ambitiøst selvbillede, som vil kunne understøtte deres motivation og læringslyst.Vi prioriterer trivsel og stærke fællesskaber højt. Byen og Mariager Skole ligger i skønne omgivelser tæt ved fjord og skov, hvilket man benytter sig af i hverdagen. Lige nu er vi i gang med en omfattende renovering af skolens læringsmiljøer, lokaler og udearealer – her får du mulighed for at være med i en spændende og udviklende proces.På Mariager Skole tror vi på, at vores opgave er mere end at skabe høj faglighed.
Vi skal være med til at danne og uddanne eleverne i et tæt samarbejde med forældrene, således at de udnytter deres faglige og personlige potentiale bedst muligt, og de bliver rustede til det liv, der venter dem efter folkeskolen.På Mariager Skole arbejder vi ud fra fire grundlæggende værdier, der fungerer som skolens menneskelige og professionelle kompas i forhold til vores arbejde: ▪ Tillid ▪ Ordentlighed ▪ Fællesskab ▪ Udvikling Vi arbejder dagligt i et tæt og forpligtende samarbejde, og vi er rigtig gode til at støtte og komplimentere hinanden.
Vi er langt i udviklingen af de fælles professionelle refleksioner, for at gøre en god skoledag endnu bedre for vore elever. Der er generelt et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor alle yder en stor indsats, men hvor der også er plads til socialt samvær, hygge og et godt grinLøn og ansættelsesvilkårStillingen er en fastansættelse og på fuld tid.Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.Der kan forekomme kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes. Ansøgningsfrist er onsdag d. 9 juni. kl. 10.00. Ansættelsessamtaler forventes afviklet torsdag d.
11. juni om eftermiddagen. For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for k-klasserne Ea Larsen (21 43 72 75) Om Mariagerfjord KommuneMariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord.
Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere.
Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Ansøg Del i dit netværk Frist: Kontaktperson: Ea Emma Larsen Afdelingsleder Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge Ansættelsesvilkår: Fuldtid Afdeling: Mariager Skole Tiltrædelse: 01-08-2026 Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf: 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk CVR 29 18 94 55 Læs tilgængelighedserklæringen Powered by Emply Log ind Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent?
Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer. Forkerte oplysninger Log ind Glemt Annullér Glemt password Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord. Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer. Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet.
Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor Forny Annullér Link til fornyelse af dit kodeord er sendt til din email. Luk Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail. Log ind Glemt Annullér Opret kodeord Gem Vil du gerne slette? Hvis du sletter vil du miste alt data. Slet Slet ikke Fejl Ukendt fejl Luk