Sektionschef NAOC Efterretning, Flyverkommandoen, Karup

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Sektionschef NAOC Efterretning, Flyverkommandoen, Karup Vil du være med til at stå i spidsen for at opbygge fremtidens billedanalysekapacitet i Flyvevåbnet? Er du efterretningsofficer med lyst til at specialisere dig yderligere inden for billedanalyse?
Har du mod på at stå i spidsen for udviklingen af fremtidens billedanalysekapacitet i Flyvevåbnet? Så er du måske vores nye sektionschef i Efterretningsafdelingen i National Air Operations Centre (NAOC), der er en del af Flyverkommandoen. Om os National Air Operations Centre (NAOC) planlægger og indsætter relevante flyberedskaber, og vi yder støtte til andre myndigheder.
NAOC har samtidigt ansvar for sagsbehandling af Flyvevåbnets operative områder og efterretningsafdelingen er Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitær efterretningstjeneste. Vi behandler på Flyverkommandoens vegne alle sager i relation til efterretningstjeneste og er efterretningsmæssigt kapacitetsansvarlig for hele Flyvevåbnet, herunder ansvarlig for at udvikle evnen til at agere mere dynamisk i et informationsdomineret miljø.
Efterretningsafdelingen består af tre sektioner, og du vil som sektionschef indgå i afdelingens ledelsesteam. Vi arbejder tæt sammen på tværs af de tre sektioner, og støtter hinanden i den samlede opgaveløsning. Vi tror på at vi løser opgaverne bedst sammen, og med en høj grad af tværfaglig integration.
Afdelingen består af både militære og civile analytikere samt mænd og kvinder i alle aldre. Da vi er så blandet en flok sætter vi trivsel højt på dagsordenen, og laver jævnligt aktiviteter sammen uden for arbejdstiden som fx at tage ud at spise sammen om aftenen.
Om stillingen Som chef for billedanalysesektionen vil dit daglige ansvar og fokusområde være ledelse af sektionens to elementer; stabselementet og operationselementet. Derudover er det primære fokus på nuværende tidspunkt opbygning af billedanalysekapaciteten, og der er derfor et meget stort fokus på rekruttering og uddannelse af nyt personel.
Derudover skal du forvente at bruge en del tid på koordination og faglig sparring med UP-stabens projektkontor for MQ-9B implementering, Etablissements- og terrænkommandoen samt med øvrige interessenter i Forsvaret. Du vil være ansvarlig for sektionens samlede faglighed, produktion, sagsbehandling og udvikling med fokus på at levere operativ effekt til både NATO og national forsvarsplan i koordination med OP J2, samt at leve op til kravene i NATO-styrkemål IMAGECOL.
Derfor vil du også have en særlig koordinerende rolle ifm. af udvikling af policy, koncepter, og udvikling for billedanalysedisciplinen i Flyvevåbnet. Din operative funktion i analyseenheden vil være at fungere som PED-manager i tæt koordination med de to elementledere.
Du forventes også at bidrage som supervisor af IMINT level 3 produkter inden publicering, samt som instruktør på interne og eksterne kurser. Du forventes at deltage i både nationale og internationale mødefora med fokus på billedanalyse fx NATO Advisory Comittee for GEOINT and IMINT (NACGI).
Der kan derfor forventes både national og international rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. Om dig Du er en erfaren efterretningsofficer og har været et par år ved efterretningsenhederne ved Flyvevåbnets wings. Du er M331 Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS.
I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling. Du har en naturlig nysgerrighed, som gør at du er opsøgende og proaktiv i din tilgang til opgaver og ledelse.
Du er god til mennesker, og du forstår at bringe andres kompetencer og styrker i spil, uagtet hvilken rang eller baggrund de har. For dig er tværgående samarbejde en naturlig del af din hverdag, og du har fokus på at skabe effekt for hele Flyvevåbnet.
Vi lægger derfor vægt på at din helhedsforståelse er god, og at du agerer godt i en dynamisk hverdag, hvor målpælene flytter sig. Du er socialt anlagt og har lyst til at bidrage til sammenholdet i afdelingen. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Fast tjenestested er Karup Kontakt og ansøgning Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria, der er chef for Efterretningsafdelingen på mail: fko-f-chni@mil.dk. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail fps-mas@mil.dk Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgningsfristen er den 16 marts 2026 og vi forventer at holde samtaler den efterfølgende uge. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Flyverkommandoen Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Fakta Application due16-03-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Martin Street E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/forsvarskommandoen/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Elementleder NAOC Efterretning, Flyverkommandoen, Karup Vil du være den faglige spydspids i forbindelse med opbygning af fremtidens billedanalysekapacitet i Flyvevåbnet? Er du efterretningsofficer med speciale inden for billedanalyse...
starUdvalgte

Vp of finance

apartmentRandstadplaceKarup
Vil du være det finansielle omdrejningspunkt i en international softwarekoncern med selskaber i Danmark og USA? Trives du i en rolle med stort ansvar, høj grad af indflydelse og et tæt samarbejde med både ledelsen og salgsafdelingen?Randstad søger...
apartmentForsvaretplaceKarup
Administrativ medarbejder til Operationsstøttekommandoen på Flyvestation Karup Er du god til at lytte og efterfølgende omsætte ord til opgaver, og trives du i en omskiftelig hverdag hvor vi samarbejder på tværs, så er det måske lige dig vi står...